Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlevitter vinder DM-sølv i squash på hjemmebane

Weekenden bød på højt tempo og massiv slagkraft, da Herlev/Hjorten Squash vandt DM-sølv på hjemmebane. Heriblandt var danmarksmester Theis Houlberg med til at hive sølvmedaljen hjem.

Fredag og lørdag bød på en række intense kampe, da Herlev/Hjorten Squash inviterede til danmarksmesterskab på holdplan i Herlev.

Efter en semifinalesejr over København Squash Klub fredag tabte Herlev/Hjorten Squash lørdag kampen om guldet mod Birkerød Squashklub, som løb med en sejr på fire sæt.

Én af de spillere, der var med til at hive sølvmedaljen hjem, var den 26-årige tredobbelte danmarksmester, Theis Houlberg, som Herlev Bladet besøgte til træning torsdag sidste uge.

Stor kampgejst

Med sved, der rendte nedad panden, og en ketcher, der blev svunget på livet løs, var Theis Houlberg i fuld gang med at træne op til danmarksmesterskabet. 

Hans store kampgejst kunne tydeligt fornemmes på hans hurtige tempo og høje lyde af prusten og stønnen – og det var ikke tilfældigt, at han gav sig meget under træningen.

Den 26-årige tredobbelte danmarksmester, Theis Houlberg, var med til at hive DM-sølv på holdplan hjem. Foto: Claus Birch

Theis Houlberg følte nemlig, at Herlev/Hjorten Squash havde en god chance for at løbe med DM-titlen, men han var heller ikke i tvivl om, at det ville blive nogle tætte kampe.

»Det bliver et hæsblæsende tæt DM, så jeg tør simpelthen ikke at spå en vinder,« sagde han.

Resten af interviewet kan du læse her.

Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!