Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Hovedstadens Letbane: Vejarbejde på Kantatevej berører bilister

Den næste måned skal noget af Kantatevej spærres af på grund af letbanearbejde.

På Kantatevej skal Hovedstadens Letbane tilpasse vejstykket mellem Obovej og Fagotvej, så det passer til det nye vejforløb på Herlev Ringvej.

Det betyder, at det vil være arbejde på den del af vejen fra uge ni og cirka en måned frem, og at arbejdet vil berøre især biltrafikken på Kantatevej. Det oplyser letbaneselskabet i en pressemeddelse.

Arbejdet begynder på Kantatevejs venstre side set ud mod ringvejen, hvilket betyder, at den højre vognbane vil være åben for trafik i begge retninger. Noget som letbaneselskabet forventer vil give lidt kødannelse.

Når vejarbejdet er færdigt, skifter man side, hvorfor Kantatevejs venstre side nu vil være åben for trafik i begge retninger.

Kantatevej spærres af

Til sidst skal vejstykket asfalteres, og det betyder, at der skal spærres for ind- og udkørsel ved Kantatevej ud mod Herlev Ringvej, men kun i tidsrummet fra lørdag 23. marts klokken syv til 22 om aftenen.

I det tidsrum opfordrer letbaneselskabet bilister til at tage en alternativ rute, hvis man skal ind til Musikkvarteret. Nemlig fra Rødovre-siden Nordre Ringvej > Ejby Mosevej > Slotsherrensvej > Sommerfuglevej, som bliver til Viemosevej.

Cyklister og fodgængere vil have adgang under hele perioden. Mens Kantatevej er spærret, skal fortovet benyttes.

Beboere der skal til og fra Obovej ud mod Herlev Ringvej vil ikke blive påvirket af ovenstående arbejder, da arbejdet foregår fra Obovej og hen mod Fagotvej.

Størstedelen af arbejdet vil minde om almindeligt vejarbejde, som periodevis kan være støjende, oplyser Hovedstadens Letbane.

ANDRE HISTORIER: Tyveri af alkohol for næsten 5.000 kroner

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!