Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Debatindlæg: Svært at uddanne sig som handicappet

Af Signe Veggerby, Højbjergvej.

Jeg flyttede til Herlev sidste år for at starte mit voksne liv. Jeg skulle uddanne mig og have et job. Det var målet og drømmen.

Og umiddelbart lyder det jo ikke som noget, der skulle blive svært at få opfyldt, men det blev det bestemt.

Det viste sig nemlig, at Københavns Universitet, på trods af at påstå at de har en inkluderende handicappolitik, ville nægte mig adgang til min uddannelse i strid med Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fordi jeg som følge af at være multihandicappet benytter mig af et hjælpemiddel. Nemlig en servicehund.

Jeg kom ud af gymnasiet med et 12-tal i huen og 11,2 i snit, og tænkte at jeg faktisk kunne blive lige, hvad jeg ville: Der var på landsplan kun ét studie det år, som jeg med mit snit ikke ville kunne komme ind på via Kvote 1: Jeg er begavet og boglig, fik gode karakterer og har haft så mange både lærere og medstuderende fortælle mig, at der netop mangler folk på arbejdsmarkedet med netop mine evner.

nægte mig adgang til min uddannelse i strid med Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fordi jeg som følge af at være multihandicappet benytter mig af et hjælpemiddel. Nemlig en servicehund.

Alligevel skubber universitetet mig til side, som havde jeg ingen samfundsmæssig værdi, fordi jeg benytter mig af et hjælpemiddel.

Vi, unge, får hele tiden at vide at folk skal ‘hurtigere igennem uddannelsessystemet’, og som handicappet, får man at vide, at der er ‘for mange samfundssnyltere og for lidt penge i statskassen’.

Hvordan giver det så mening, at jeg som ung, handicappet holdes tilbage på nu 28. måned, mens jeg kæmper for at få adgang til undervisningen og eksamenerne m.m. på den uddannelse, hvor jeg er optaget? 

Jeg vil gerne uddanne mig og en dag få et job og kunne forsørge mig selv, men når vi har et uddannelsessystem, der ikke vil have folk med handicap, og en samfundsstruktur, der ikke varetager vores rettigheder, mon jeg så nogensinde får lov til dette?

Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor Signe Veggerby er indskrevet, har fået mulighed for at svare på debatindlægget, men det har man ikke ønsket. Det samme er tilfældet for Københavns Universitet, som Herlev Bladet også har kontaktet.

ANDRE DEBATINDLÆG: Værdig ældrepleje også i Herlev

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!