Hvorfor skal den sigtede i Louise-sagen mentalundersøges igen?

I forbindelse med en dom for blandt andet grov vold og drabsforsøg i 2019 blev den 28-årige sigtede i Louise-sagen mentalundersøgt og vurderet som ‘ikke sindssyg’ og ikke farlig for sine omgivelser. Tre år før mener Københavns Vestegns Politi, at samme person skulle have dræbt den 32-årige Louise Borglit i Elverparken. I den forbindelse vil politiet og anklagemyndigheden gerne have mentalundersøgt den sigtede igen. Men hvorfor egentlig, når Louise-sagen ligger før dommen fra 2019 og den heraf følgende mentalundersøgelse?

LÆS OGSÅ: Tidligere mentalundersøgelse: Sigtede i Louise-sag er ikke sindssyg

Ifølge retspsykiater og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri Mette Brandt-Christensen, der sad som næstformand i Retslægerådet fra 2015-2022, kan mennesker godt ændre sindstilstand over tid, men det er ikke normalen, at man ændrer karakter.

‘Generelt er en voksen persons karakteristiske karaktertræk nogenlunde stabile over tid, men mange forhold kan ændre på den psykiske tilstand- hovedskader, hjernesygdomme, rusmidler, psykiske sygdomme,« skriver hun i et svar til Herlev Bladet.

Hun vil ikke kommentere på den konkrete sag, selvom hun har siddet i Retslægerådet som næstformand i den periode, hvor den sigtede fik sin første dom.

Dog kan hun fortælle, at en mentalundersøgelse beror på en konkret juridisk vurdering fra sag til sag og vil først vurdere den sigtedes psykiske tilstand på undersøgelsestidspunktet og dernæst give et bud på samme på gerningstidspunktet. Altså f0r Louise-sagen noget der ligger seks år tilbage.

Overordnet kan man sige, at mentalundersøgelsen er en beskrivelse af den sigtedes liv samt en grundig psykiatrisk undersøgelse. Det sammenfattes i en  mentalerklæring, som er en medvirkende del af det, der ligger til grund for den endelige dom.

Forvaring eller almindelig straf?

Ifølge en meddelelse fra Rigsadvokaten om ‘psykisk afvigende kriminelle’ skal en mentalundersøgelse som udgangspunkt iværksættes, hvis nogle af følgende kriterier er opfyldt hos den sigtede.

1) Hvis sigtede tidligere har modtaget psykiatrisk behandling, eller der i øvrigt kan være grund til at formode, at sigtede er sindssyg eller mentalt retarderet.

2) Når sigtedes mentale tilstand afviger fra det normale. Mentalundersøgelse bør normalt ske, når sigtelsen angår – drab eller forsøg herpå, – grovere meningsløs eller særegen form for vold, herunder særligt i gentagelsestilfælde, – grovere voldtægt og voldtægt i gentagelsestilfælde eller forsøg herpå, – grovere eller gentagne seksualforbrydelser over for børn.

3) Når kriminaliteten er så grov, at der kan blive tale om en forvaringsdom (fængsel på ubestemt tid, red.). Det vil sige, når sigtede vurderes til fare for sine omgivelser.

Siden 2000 er der i gennemsnit givet fem forvaringsdomme årligt ud af i alt 111 ifølge Danmarks Statistik. Sidste år blev seks personer idømt forvaring, mens højdespringeren siden 1980 er 2015, hvor i alt 15 fik en forvaringsdom. Man kan som udgangspunkt ikke få en forvaringsdom, hvis man vurderes sindssyg i gerningsøjeblikket.

I den omtalte sag fra 2019 blev den sigtede i Louise-sagen vurderet som omfattet af paragraf 69, som kan føre til foranstaltninger såsom anbringelse, behandling og tilsyn, hvis man ikke er egnet til straf. Men det vurderede retten, at han var.

‘Helt generelt vedrørende sigtede omfattet af straffelovens paragraf 69 er udgangspunktet jo, at der skal idømmes almindelig straf og kun undtagelsesvist behandlingsdom (strafferetlig særforanstaltning), og kun hvis dette vurderes FORMÅLSTJENLIGT i forhold til at forebygge ny kriminalitet,’ understreger retspsykiateren.

Man kan godt snyde undersøgelsen

Hvor grundig er mentalundersøgelsen – er du bekendt med, at man kan snyde den?

‘Almindeligvis regner man med, at det er vanskeligt, men ikke umuligt. Der er et par omtalte eksempler de seneste år, hvor den mentalobserverede person selv har fremført, at han snød, de kan ret let søges frem. Dog er det ikke en ukendt situation, at den mentalobserverede person er uenig i mentalerklæringens konklusion om vedkommendes psykiske tilstand, herunder for eksempel om lav eller normal begavelse, sindssygdom eller ej, svær personlighedsforstyrrelse eller ej,’ forklarer Mette Brandt-Christensen.

I den nuværende mentalundersøgelse af den sigtede i Louise-sagen beskrives blandt andet, at den sigtede er adopteret og har haft adfærdsproblemer siden børnehaven. Han er normalt til tungt begavet og er ‘psykisk meget garderet og præget af en lav frustrationstærskel’, og så er han ‘styrende og har en selvsikker fremtoning’.

Retslægerådet har i 2018 kritiseret, at der blev lavet for mange mentalundersøgelser, og der har i mange år været en kritik af sagsbehandlingstiden af undersøgelserne. Noget Justitsministeriet har sat ind over for.

Derudover blev der i 2020 også rejst kritik af mentalundersøgelser af udviklingshæmmede, hvor tal viste, at der var fejl i op mod hver tredje.

Herlev Bladet har forsøgt at kontakte anklagemyndigheden for at høre, hvorfor man vil lave en ny mentalundersøgelse, men det har indtil videre ikke været muligt.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at anklagemyndigheden gerne ville lave ‘en supplerende ambulant (det vil sige ikke indlæggelse, red.) mentalundersøgelse’, hvilket forsvaret modsatte sig, men dommeren gav alligevel grønt lys. Den sigtede nægter sig fortsat skyldig i drabet på Louise Borglit.