Kan man lave kunst ud af flintesten?

På trods af store larmende nybyggerier i nabolaget vækker boblen eller det dråbeformede drivhus på hjørnet af Hørkær 8 og Hørstien opsigt. Både fordi den lille gennemsigtige pavillon skiller sig ud blandt de høje betonelementer, men også på grund af de mystiske stensætninger, der, da Herlev Bladet kigger forbi, kan ses i og omkring boblen. Hvem har lagt dem, og hvor kommer de mon fra?

LÆS OGSÅ: Kunst skal være med til at redde klimaet

Vi har tidligere fortalt om kunst- og byudviklingsprojektet ‘Haveværten’, hvis mission det er ved hjælp af kunsten at vise en vej ud af klimakrisen. Tesen er, at det kræver, at man bruger sine sanser og lytter til sine omgivelser. Giver dem opmærksomhed og forstår det store billede. Først da vil man måske kunne sætte sig ind i krisen og dens konsekvenser for ens nærmiljø og dermed blive motiveret til at begynde at gøre noget ved den.

Den opmærksomhed skal forskellige ‘haveværter’ (kunstnere), som flytter ind i boblen i løbet af året, hjælpe med at skabe. I april var det en forfatter, der som den første rykkede ind, og for nylig var det kunstner eller havevært Georg Jagunov.

Genopdage det jordnære

Han er uddannet billedkunstner fra kunstakademiet i København. Hans primære interesse er de naturmaterialer, man kan finde i landskabet og især flintesten. Men også landskabets historie, sagn og myter, som han kan tage udgangspunkt. Mens interessen for at opleve naturen har været der helt fra barnsben, er fokusset på flintesten noget, der opstod, da han for seks år siden besøgte Møns Klint.

»Der så jeg en bakke med mos og noget flint, der stak ud, og så kunne jeg bare mærke, hvor meget historie, der er i det. Derfor lærer jeg om det  arkæologiske, biologiske og geologiske og forsøger at finde ud af, hvordan jeg kan inddrage det i min praksis,« fortæller han.

Men hvordan bliver det til kunst?

»Kunsten kommer ind der, hvor man ikke er så fastlåst af den forskning, som ses i videnskaben. Samtidig er det meget vigtigt for mig ikke at være helt på bar bund,« forklarer han, der altså laver kunst på en videnskabelig baggrund.

»For mig handler det om at lege med opmærksomhedsapparatet og prøve at løsne det lidt, så man kommer til at se tingene fra en anden vinkel og genopdage dem. De store teoretiske ting har ikke samme forbindelse, som jorden kan have. Så jeg tager de umiddelbart tilstedeværende ting og fisker historier ud fra dem, som kan få os til at se lidt mere nøje på tingene. Jeg tror, at når man ikke tager ting for givet, så vil det også smitte af i andre sammenhænge i livet,« lyder det eftertænksomt fra Georg Jagunov.

LÆS OGSÅ: Forfatter om debut i drivhuset

Artiklen fortsætter under billedet.

Brobygger

Kigger man rundt i boblen, som han selv har indrettet, så han føler sig hjemme, kan man også fornemme, at han har sat sig grundigt ind i stoffet. På et langbord ligger bøger som ‘Flintstudier’, ‘Neanderthal’ og ‘Ældre Stenalder i Norden’, mens der på et andet bord parallelt med det første står plastikkar med mos og fintesten med indgraverede tegn. Ved første øjekast ligner de værdifulde arkæologiske fund, men Georg Jagunov fortæller, at det er ham, der har graveret i dem med et diamantbor. Motiverne er ofte fostre, fordi de går igennem de samme stadier som evolutionen, som han er meget optaget af.

»Graveringer kan faktisk overleve i mange tusinde år. De bliver ikke slidt. Det er det samme med stenalderredskaber. Så måske nogen om tusind år finder det, jeg har lavet,« smiler han, der vil betegne sig selv som en, der laver artefakter ind i fremtiden.

Jeg tror, at når man ikke tager ting for givet, så vil det også smitte af i andre sammenhænge i livet

»Jeg vil gerne bygge en bro til almindelige mennesker og videnskabsfolk, hvor man har en mere levende og sanselig tilgang til materialet og måden, man formidler det på,« forklarer kunstneren, der har fundet sten fra hele landet og håber at kunne finde nogle spændende sten i Herlev også.

»Det er virkelig en stærk følelse, når jeg kommer til et område og finder noget fra Stenalderen. Med det samme skaber man en dyb forbindelse, fordi den er lavet af et konkret menneske. Det øjeblik, når man tager stenen op fra jorden og mærker den i hænderne, at det er noget, der ligesom er mange tusinde år gammelt,« siger han med en passion, der ikke er til at tage fejl af.

Hvad vil du konkret lave af kunst her i Herlev?

En skattejagt

»Jeg kigger på landskabet, der er her i området, og så vil jeg også undersøge moser i området for at finde kulturlag fra fortiden, fordi her har folk boet. Og moser har været søer tidligere plus et hellige steder med ofringer. Derudover vil jeg måske også lave en personlig kortlægning af stederne og lave en fortælling eller rute, som folk selv kan gå ad,« fortæller Georg Jagunov, der har været i kontakt med det lokalhistoriske arkiv og læst op på Herlevs historie for blandt andet at finde ud af, hvorfor de forskellige stednavne hedder, som de gør. Glødelampe-kvarteret er et godt eksempel (her lå tidligere A/S Nordisk Glødelampe Industri, red.).

»Måske  jeg også laver stensætninger med cement, som bliver gemt et sted og finder fortidsmindesteder og markerer dem. Så kan man selv tage ud og finde dem som en slags skattejagt,« lyder det fra kunstneren, der allerede har lavet stensætninger rundt om boblen, som har fået flere til at stoppe op.

Om det også får flere til at gå mere op i miljøet, må tiden vise.

Næste Havevært er Arendse Krabbe, 11.-24. september, som er billedkunstner og arbejder med stedsspecifikke ‘lyttesituationer’.

Georg Jagunov (fra 1984) er født i Rusland, opvokset i Hviderusland og flyttede til Danmark i 1998, hvor han fra 2005-2011 studerede på kunstakademiet.

‘Haveværten’ er en del af DESIRE (Designing the Irresistible Circular Society), som er et tværfagligt projektsamarbejde mellem 24 internationale partnere i seks EU-lande og løber over en periode på to år (2022-2024). DESIRE er et af seks prisvindende fyrtårnsprojekter under New European Bauhaus, og formålet er ‘at udvikle konkrete forslag til, hvordan kunst, arkitektur og samskabelse kan bidrage til uimodståelige, cirkulære bysamfund’.

EU støtter DESIRE med knap 35,5 millioner kroner, mens kulturministeriet i Danmark har støttet de danske cases med tre millioner kroner.