Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Klæder kunderne på til fest

Den nykårede Gazelle-virksomhed Festtema hjælper folk med at komme i feststemning, og det går godt.

’No funny business’, ligger lige på tungen, når man hører, at selskabet bag virksomheden ’Festtema’ netop hedder Funny Business. Men det er næppe noget, virksomhedsejer Sine Mejnertz kan leve op til.

For ’funny business’ som i skæg og blå briller er lige præcis det, hendes virksomhed lever af og så i bedste velgående.

»Lige nu vil folk have alt spøjst. Blandt andet til deres julefrokoster. Det er for eksempel alt med patter og diller«, griner hun og henviser til de populære hyldemeter i udstillingsbutikken, hvor man netop kan få alt inden for det tema.

Sælger til Norden

Herlev Bladet møder hende lige op til jul i virksomhedens fysiske butik eller ’showroom’, som det hedder, i Skovlunde.

Uden på en grå betonbygning, der ikke syner af noget, men inden for et mekka af fest og farver.

En oppustelig julemand hilser på kunderne, der fra gulv til loft i det store rum bliver mødt af gangstere, hippier, tyrolerkvinder, cowboys, vampyrer, brandmænd og en masse andre.

Man skulle næsten tro, vi var backstage på Det Kongelige Teater, for der er udklædning og tilbehør til enhver tænkelig og utænkelig lejlighed, og det, der ikke er, kan altid bestilles hjem, forsikrer Sine Mejnertz.

LÆS OGSÅ: Lokal virksomhed sætter strøm på rummet

Hun viser vej til deres egen backstage på kontoret, hvorfra det hele styres. Bortset fra den fyiske butik er Festtema nemlig primært en netbutik, der også har platforme i både Norge og Sverige.

»Vi prøvede også at starte noget op i Tyskland, men det gik ikke. De har en helt anden smag end os i Norden, så to tredjedele af de tyske varer ville vi aldrig kunne sælge herhjemme«, forklarer hun, der byder på kaffe i medarbejderkøkkenet.

Medarbejderånd

Netop medarbejderne har en del at skulle have sagt i virksomheden, tilføjer hun.

»Jeg bruger dem meget til at finde ud af, hvad der rør sig lige nu«, fortæller hun i forhold til, når der skal bestilles nye varer hjem.

Nogle gange går det godt, og nogle gange knap så godt, nævner hun og kommer i tanke om et jakkesæt lavet af bobleplast, som en medarbejder insisterede på, ville blive en succes. Det var ikke tilfældet.

Men generelt lytter hun meget til kollegaerne.

»Det er en af vores kjæpheste. Vi skal have alle med. Vi er et stærkt team, og vi vægter teamånden allerhøjest«, lyder det fra Sine Mejnertz, der understreger:

»Det skal være sjovt hele vejen igennem«.

Læs resten af portrættet i Herlev Bladet denne uge.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!