Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Reportage: Masser af gang i Herlevs butikker

Kunderne har i dag stået i kø for igen at få lov til at se og røre varerene, i stedet for igennem skærmen, som har været den eneste mulighed de seneste par måneder. Herlev Bladet tog en tur ud i det genåbnede butiksliv.

Der var glæde hos Møbelmutter i dag.

Det var svært at finde parkering i dag ved BIG Shoppingcenter, da Herlev Bladet tidligere på mandagen kiggede forbi.

Og man skal da også medregne lidt ventetid, for kunderne står pænt i kø på rad og række og venter på at få lov til at blive lukket ind i butikerne. I dag har samtlige butikker i BIG nemlig slået dørene op for kunderne, og det betyder, at man igen kan få lov til at komme ind og mærke og se varerne i virkeligheden.

Også de mindre strøgbutikker i Herlev, har i dag kunne slå dørene op til deres butik.

Møbelmutter der ligger på Herlev Hovedgade har nu haft lukket i et par måneder. Og selvom deres kunder flittigt har bestilt over butikkens hjemmeside, er det noget andet at få lov til at åbne for butikken. For som ejer, Line Marquart, påpeger, bliver butikken også ofte brugt som et showroom for kunderne.

»For når en kunde skal ud og købe et vitrineskab til 10.000 kroner, er det måske meget rart lige at se og røre det først,« fortæller hun grinende.

For når en kunde skal ud og købe et vitrineskab til 10.000 kroner, er det måske meget rart lige at se og røre det først.

Og for ‘Møbelmutter’ betyder det også meget, at man endelig igen kan få lov til at se kunderne i øjnene. Både butiksejeren Line Marquart og Gitte Hansen, der er ansat, glæder sig begge til at møde de lokale igen, og sige hej til deres kunder, som de ikke har set i lang tid nu.

LÆS OGSÅ: Nyt permanent næste-test-center i Herlev

Ikke kun en genåbning

For Sarah Bircan, der ejer tøjbutikken ‘Sarah Collection’ på Sønderlundvej, er det en helt specielt dag. For hende er det nemlig ikke kun en genåbning af butikken, men nærmere en åbning. Hun har nemlig de seneste måneder renoveret et lokale i hjertet af Herlev, ved stationen, med håbet om at kunne åbne sin butik sammen med alle de andre, når restriktionerne ville tillade det. Og det gør de nu. Det er derfor en ekstra betydningsfuld dag for hende.

»Det er en lettelse endelig at kunne åbne, og det betyder rigtig meget. Jeg glæder mig til at kunne kommunikere med mine kunder i virkeligheden og se glæden i deres øjne, når de bliver glade for det, de køber. Det er altså noget andet end at få det af vide over en besked på Instagram,« fortæller Sarah Bircan.

Og det er da heller ikke kun butiksejerne, der har set frem til den store genåbning af butikker. Kunderne er glade, og glæder sig til igen at få lov til at se varerne i virkeligheden. Det fortæller samtlige kunder som Herlev Bladet har talt med, da  vi få timer efter åbningstiden, spørger kunderne, hvilken betydning det har for dem igen at kunne handle i fysiske butikker. Se deres svar i videoen.

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!