Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kommune sår tvivl om CEPOS-analyse, der lufter stor besparelse til herlevborgerne

Hvis Herlev Kommune effektiviserer sin affaldsordning vil hver husstand ifølge CEPOS have et årligt besparingspotentiale på 2.816 kroner årligt. Kommunen afviser grundlaget for analysen.

I et skriftligt svar til Herlev Bladet sår Herlev Kommune tvivl om, hvorvidt herlevborgerne kan spare 2.816 kroner pr. husstand pr. år på deres affaldsgebyr, sådan som den borgerlig-liberale tænketank CEPOS ellers har luftet i en nylig analyse af besparingspotentialet på affaldsordninger i de danske kommuner.

Ifølge analysen ligger affaldsgebyret i Herlev på 5.009 kroner inklusiv moms, og både det og besparelsen bringer dermed Herlev helt i top over kommuner, hvor henholdsvis gebyret og besparelsen er størst.

Se analysen her.

Besparelsespotentialet kræver bare, at Herlev Kommune gør sin affaldsordning lige så effektiv som andre sammenlignelige kommuner, hvor gebyret er væsentligt lavere. I Herlevs tilfælde er det Herning. Det er i al fald budskabet fra CEPOS, som også har nogle forslag til, hvad kommunen bør gøre. Det drejer sig blandt andet om at styrke konkurrencen gennem obligatorisk og systematisk udbud af affaldsordningen, og at husstandenes benyttelsespligt til den kommunale ordning ophæves, så hver enkelt husstand selv kan bestemme, hvem der skal hente ens affald.

ANDRE HISTORIER: Kræftens Bekæmpelse holder ‘Herlev i lyseblåt’

Herlev Bladet har snakket med CEPOS-økonom, Line Andersen, der har været med til at lave analysen. Ifølge hende er besparingspotentialet udregnet via en særlig metode (Data Envelopment Analysis – DEA), som netop hviler på, at man finder de kommuner, der minder om hinanden ud fra parametre som befolkningstæthed og serviceniveau og sammenligner deres affaldsordninger.

Hun understreger, at der altså ikke er lavet en specifik undersøgelse af forholdene i Herlev, men at metoden går frem efter nogle fastsatte parametre.

Kan ikke sammenlignes med Herning

Herlev Bladet har også spurgt Herlev Kommune, om analysen og metoden, der ligger bag, kan realisere et besparingspotentiale på knap 3.000 kroner pr. husstand pr. år. Det stiller man sig tvivlende overfor.

‘Herlev Kommune har udbudt opgaven med affaldsindsamling og tilbyder dermed den billigste markedsbestemte pris til det politisk bestemte serviceniveau og de lokale miljø- og klimakrav. Hvis man ønsker at sammenligne affaldstaksterne på tværs af landets kommuner, må man derfor også forholde sig til de indbyrdes forskelle i serviceniveau,’ lyder det skriftlige svar fra forvaltningen i kommunen.

Spørgsmålet er så, hvad kommunen siger til, at CEPOS har valgt at sammenligne Herlev med Herning som den kommune, der på de givne parametre minder mest om Herlev?

Det er urealistisk at forestille sig, at borgerne er sikret en bedre pris ved selv at udbyde opgaven. Borgerne vil alene kunne sikre sig en billigere pris ved et lavere serviceniveau

Ifølge kommunens svar er sammenligningen med Herning Kommune, som har et årligt affaldsgebyr på 2.193 kroner, ikke retvisende. Det skyldes ifølge kommunen række årsager:

  • Der er store forskelle i serviceniveau på renovationsområdet i landets kommuner.
  • Der er forskelle på lokale krav til klima, miljø og social bæredygtighed.
  • I det angivne takstniveau er der ikke taget forbehold for investeringer og afvikling af mer- og mindreforbrug af tidligere års renovationsopgave – f.eks. investering i en ny genbrugsstation.
  • Der er forskel på hvor langt kommunerne er kommet med udrulning af det nationale krav om indsamling af 10 fraktioner. Hvis en kommune er kommet lang med dette, vil det være indregnet i den takst, der afspejles i analysen, og hvis en kommune har fået dispensation til udsættelse af implementeringen, vil de indtil denne er indfaset have lavere takster end andre kommuner.

Det kan i øvrigt bemærkes, at Herning ifølge CEPOS-listen over kommuner, der opkræver affaldsgebyr inklusiv moms, er referencekommune for 47 ud af 57 kommuner.

Urealistisk med mange skraldefirmaer

Herlev Kommune har altså sendt sin affaldsordning i udbud, men hvad så med forslaget om lade borgerne bestemme over deres affaldsordning selv?

Hvis opgaven kommer i fri konkurrence, er borgerne ikke sikret en bedre pris, idet Herlev Kommune har udbudt opgaven på vegne af alle boligejere i Kommunen. Det er urealistisk at forestille sig, at borgerne er sikret en bedre pris ved selv at udbyde opgaven. Borgerne vil alene kunne sikre sig en billigere pris ved et lavere serviceniveau, hvilket der ikke er belæg for i den gældende lovgivning,’ lyder det altså fra kommunens forvaltning, der også pointerer:

Klimaaftrykket ved en individuel afhentning af affald vil være meget stort, idet en ubegrænset mængde af renovatører på alle adresser i kommunen vil køre langt flere kilometer, end ved en kollektiv afhentning. De mange renovatører vil endvidere være en stor trafikal belastning i kommunen, hvis en enkelt vej bliver betjent af f.eks. 20 renovatører der kører til enkelthusstande, frem for en samlet indsamling’.

Herlev Bladet har også spurgt formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, Marianne Dithmer (EL), om hun synes, CEPOS-analysen har nogen gang på jord?

Herlev Herning
Areal (km2) 12,06 1.321,10
Indbyggere (2023) 29.215 89.952
Befolkningstæthed (indb./km2) 2.422 68
Gebyr inkl. moms 5.009 2.193
Besparelsespotentiale 2.816 0

Ikke kun billigt – også kvalitet

For det første mener udvalgsformanden ikke, at Herning og Herlev minder særligt meget om hinanden. For det andet understreger hun, at man i kommunen allerede har gjort en del for at reducere gebyret.

»Vi har gjort alt muligt for at få det lavest mulige gebyr, og vi er på ingen måde interesseret i, at folk skal betale en hel masse for affaldet, men der skal være en ordentlig kvalitet i afhentningen, så affaldet ikke hober sig op,« siger Marianne Dithmer, der nævner, at man for eksempel har lavet om på affaldsplanen, så der er færre afhentninger på blandt andet haveaffald, som nu ikke længere bliver hentet hver uge.

Hun fortæller også, at man faktisk har prøvet at sende ordningen i udbud.

»Vi prøvede at sætte en maks. pris med de krav, vi havde til kvalitet og til bæredygtighed, men vi fik nul bud ind,« siger hun, der nødig vil give køb på de politisk bestemte krav, som skal sikre en bæredygtig og klimavenlig ordning udelukkende for at få en billigere ordning.

Når det er sagt, kan hun som forvaltningen heller ikke forestille sig et scenarie, hvor hver enkelt husstand selv må vælge et skraldefirma.

»Det er os, der forhandler, vi har forpligtet os til at samle affaldet ind, men hvis du har private udbydere i hele kommunen, så vil du få et Klondyke på affaldsområdet,« siger hun, der også har svært ved at se, hvordan de private skraldefirmaer vil kunne få det til at hænge sammen, hvis de skal hente affald alle mulige forskellige steder.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!