Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kronik: I hjertet af byen

Af Anna Langskov Lorentzen, mor til tre fodboldspillende drenge på 12, 10 og fem år
(det vides endnu ikke om lillesøster på to år også følger i brødrenes fodspor)

Af Anna Langskov Lorentzen

Der står de så, en torsdag aften på en vindomsust boldbane i Karlslunde. 

Skulder ved skulder, alle klædt i røde strømper, blå shorts og hvide t-shirts, med fuld fokus på kampen forude. Med sved på overlæben fra opvarmningen og med fodboldstøvler i alle prislag. 

Umiddelbart ligner de enhver anden forsamling fodbolddrenge, fra en hvilken som helst fodboldklub et hvilket som helst sted i kongeriget. Men det er de ikke for mig. For mig er de fodbolddrenge fra HI Fodbold – den helt særlige slags.

HI Fodbold ligger med sine grønne græsplæner i hjertet af byen. Plænerne er hver weekend hjemsted for opgør, som gjaldt det liv og sjæl, for succeser og skuffelser, og for et unikt sammenhold og fælleskab blandt børn, som fortjener opmærksomhed og hyldest. 

I ugens løb er samme plæner hjemsted for træning, og nærmest hele døgnet rundt er de hjemsted for grupper af unge mennesker, som med bolden ved foden, øver, spiller og hygger sig sammen. 

En kærlighedshistorie

For en udefrakommende som mig, der er opvokset ”ude på landet”, har forholdet til denne holdsport og HI Fodbold været en tilvænningsproces. Og en groende kærlighedshistorie. 

Mine drenge (jeg har tre) er nærmest født med fodboldstøvlerne på. De er alle medlemmer af HI Fodbold, og de dyrker sporten og fællesskabet omkring klubben. De er solgt. 

Da min ældste søn spændte fodboldstøvlerne for første gang, blev de på. Så måtte tante Odas 90 års fødselsdagsfest (og i mange tilfælde også min tålmodighed) altså lige vente på, at græsset blev børstet af knæene, håret blev kæmmet og skjorten kom på. For sammenholdet på banen, det at være med, og ikke at svigte sine holdkammerater, var vigtigere. Siden er hans brødre fulgt med. 

Corona satte, som med så meget andet, alt dette på en trist pause. Derfor var det også med en særlig glæde, at 51 børn ifølge med deres trænere en tidlig skærtorsdag morgen kunne sætte kursen mod Belgien, for at deltage i årets to-dages event ’HasseltCup’. HI Fodbold stillede med et U11, to U12 og et U13 hold.

Og hvilken oplevelse det viste sig at være både på og uden for banen. Jeg er så stolt og imponeret over HI drengenes sammenhold og støtte til hinanden.

På banen havde alle spillere ild i støvlerne og stålsat blik i øjnene, hvilket i løbet af søndagen blev omsat til meget flotte placeringer. 

På lægterne var der ved hver af HI’s kampe et lydtæppe af hujen og hejen, kampråb og klappen, som ikke lader sig sammenligne med nogen andre deltagende hold. 

Man skal ikke undervurdere, hvad 30-40 fodbolddrenge kan bedrive på lægterne, og hvilken betydning sådan en opbakning har på de drenge, der er i spil. Både i nuet, men også på et længere sigte.

Og det leder mig tilbage til den omtalte aften på Karlslunde stadion, hvor et af holdene igen var i kamp. 

For det sammenhold, og kampgejst, som blev vakt til live på banerne i Hasselt, opmuntret af venner og kammerater på lægterne, blev i den grad sat i spil. Der var kampråb, opbakning, high-fives og endelig sejrssang, da slutfløjtet lød, og kampen endte 3-0 til Herlev.

Det fodbold kan

For fodbold kan så meget mere en taktik og tacklinger, det er sociale fællesskaber og integration mellem hold og børn og uden at vi lægger mærke til det. 

Uden at det er nødvendigt at lave handlingsplaner, endda uden at vi behøver italesætte det. Det sker helt af sig selv, hver eneste dag på banerne, mellem drenge og piger, og på tværs af årgange, sociale og familiære forhold, at fællesskaber og sammenhold på grønsværen opstår.

Klubben og plænerne er ikke blot geografisk placeret i hjertet af byen. De er også i centrum af byens hjerte og historie; mange af de forældre der står på sidelinjen rendte sågar selv rundt på samme baner for 30 år siden, og om endnu 30 år er jeg måske heldig at stå her igen og heppe på mine børnebørn. For sådan er Herlev også, har jeg lært. En by hvor man hører til, og en by man kommer tilbage til.

Forude venter flere minder og uforglemmelige oplevelser med og for fællesskabet. 

LÆS OGSÅ: Herlev Kommune: Bygherre overholder ikke aftale om lastbiler ved skole

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!