Lokal sommerkrimi: Den døde linje – kapitel 3
Det var fjerde gang, Bo Hansen mødte buschaufførens blik i bussens bakspejl. For hver gang var chaufførens øjne blevet gradvist mørkere. De var helt sorte nu.
• • •
Første gang de to mænds blik mødte hinanden i bakspejlet, løsrev Bo Hansen sig kun fra sine tanker om vin og kuffert derhjemme, fordi bussen drejede til højre og ikke til venstre. Og plejede den ikke at dreje til venstre? Bo Hansen kom i tanke om, at ruten mellem Skovlunde og Herlev altid blev ændret i tide og utide og slog det hen.
• • •
Anden gang, han mødte chaufførens øjne, tænkte Bo Hansen, om han mon for en gangs skyld skulle droppe vinen og kufferten til fordel for noget, der rent faktisk var virkeligt. Kunne det blik ikke godt virke som en reel interesse?
• • •
Tredje gang synes Bo Hansen helt sikkert, at noget havde ændret sig i chaufførens blik. Pupillerne var da blevet større, var de ikke? Nervøs sved begyndte langsomt at danne sig i Bo Hansens håndflader. Måske skulle det for første gang lykkes at finde én, der ville det samme. Der drømte om det samme. Der satte pris på de samme ting.
• • •
Fjerde gang drejede chaufføren helt sikkert forkert. Bo Hansen kunne øjne sit busstoppested til højre. Og bussen fortsatte med lidt for høj fart til venstre ud af Ballerup Boulevard.
• • •
Langsomt gik det op for Bo Hansen, at den her tur med bussen måske ikke ville få det udfald, han selv havde i tankerne. Chaufførens sorte øjne begyndte i hvert fald så småt at forme en anden fortælling end den i Bo Hansens hoved. Og da chaufføren drejede ind på den aflukkede byggeplads, hvor Hovedstadens Letbanes kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter skal ligge, vidste Bo Hansen godt, at han kun havde én chance. Han måtte stikke af, når chaufføren gjorde stop. Og han måtte være hurtig.
• • •
Chaufføren satte farten ned.
• • •
Til højre klistret fast på bussens lettere fedtede rude sad den røde nødsikkerhedshammer. Planen begyndte at forme sig. Bo Hansen måtte smadre ruden og løbe. Og han måtte gøre det snart.
• • •
Mens Bo Hansen greb ud efter hammeren, greb chaufføren mikrofonen til sit højtaleranlæg. Det gav en pibelyd, der skar i ørene, og i et splitsekund blev Bo Hansen distraheret. Men det var tid nok for chaufføren.
• • •
Over højtaleren lød chaufførens lettere hæse stemme. Og straks kunne Bo Hansen genkende ham. Det var ham med forældrene. Og bussen. Og åh, nej. Havde han ikke bedt om hjælp en gang? Bo Hansens tanksestrøm blev standset af chaufførens ord.
»Velkommen ombord på den døde linje.«
• • •
Fortsættes i næste uge…
Herlev Bladets sommerkrimi
· Skrives på skift af Herlev Bladets journalister
· Er ren fiktion
Der er lukket for kommentarer