Lokalpolitiker er ikke tilfreds med den kommunale sagsbehandling
Hanne Bjørn (C) mener, at der er noget galt med den måde Herlev Kommune sagsbehandler på. Hun så gerne, at der blev sat nye, ambitiøse mål i Herlev, fortæller hun i serien ‘Hvad vil du gøre ved det?’
Hvilken udfordring i Herlev vil du gerne gøre noget ved?
»Jeg vil gerne gøre noget, at Ankestyrelsens statistikker er så høje. Vi ligger jo i Herlev med en omgørelsesprocent på over 50 procent, og det skal vi have ned. Jeg synes, vi skal have et mål om, hvad vi kan acceptere, fordi der er jo aldrig nogen, der er fejlfrie, og der vil altid ske fejl. Og vi skal have et mål om, at den skal være lavere, og den skal i hvert fald ikke ligge så højt, som den gør i dag…hvor der er fejl i over halvdelen af sagerne. Det kan være større eller mindre fejl, men der er fejl i dem, og man skal lige huske på, at de mennesker som anker noget, det er fordi, de har alvorligt brug for noget. Det er ikke for sjov. Og der er også mange mennesker, der ikke søger om hjælp, for det har de overhovedet ikke ressourcerne til. Advokatsamfundet har lavet en undersøgelse, der viser at mørketallet – det vil sige, de sager, der ikke bliver anket – der er fejlprocenten lige så høj. Det er generelt på landsplan, og man må gå ud fra, at det også er sådan i Herlev. Alle os der er friske og raske, vi går bare rundt og regner med, at hvis vi en dag bliver syge, så er der et samfund, der griber os. Og der må man bare sige, at det er der ikke i dag.«
Så svært er det altså ikke
Hvor lav burde den omgørelsesprocent være, hvis det stod til dig?
»Jeg vil sige i princippet, så synes jeg ikke, den må være mere end fem procent, og det er endda højt, for det er fem sager ud af hundrede…Jeg kunne godt tænke mig, at vi var ambitiøse og sagde: ’Jamen, i Herlev Kommune, der er den fem procent.’ Og så ved jeg godt, at der er mange, der vil sige: ’Uh jamen det kan vi ikke, og det er et meget kompliceret område, og der er mange siders lovstof, og så må man bare sige: ’Jamen ved I hvad kære venner, når de her mennesker, der anker de her sager, er gået til deres patientforeninger, så har foreningerne slået op i loven og sagt, jeg kan se du har ret til det og det og det.’ Så det betyder, at vi har nogle patientforeninger, hvor man godt kan finde ud af det her, og så har vi en kommune, som ikke kan… Problemet er, at der er rigtig mange ”kan-paragraffer,” hvor kommunen skal ind og skønne. Og så synes jeg jo, at de burde læne sig op ad de læger, der anbefaler noget, men det gør kommunen ikke altid. Og så hvis jeg spørger ind til det, så siger kommunen: ’Jamen, det er fordi, vi kender sagen meget bedre, end lægerne gør, fordi vi kender alle facetter af den.’ Og der må jeg bare sige: Det gør lægerne jo som regel også. Og hvis jeg brækker et ben, så vil jeg altså hellere behandles af en læge end af en sagsbehandler. Og dermed siger jeg ikke, at sagsbehandlerne er dårlige til deres arbejde. På ingen verdens måde. De gør det, de bliver bedt om. De gør det, som de har fået at vide af deres ledelse. For jeg hører også rigtig tit, at der er nogle borgere, der har fået at vide af deres sagsbehandlere, at de egentlig var berettiget til noget. Og så kommer de tilbage og siger, nå det var du så ikke alligevel. Så er det fordi, man har været inde og lave en økonomisk vurdering. Det er selvfølgelig en påstand fra min side, men man kan jo se det i alle landets kommuner. Og der kunne jeg godt tænke mig, at vi i Herlev gik ind og sagde: ’Vi vil være meget bedre til det her, det skal simpelthen fungere. Vores borgere skal have den rigtige hjælp start af…«
Og dermed siger jeg ikke, at sagsbehandlerne er dårlige til deres arbejde.
På ingen verdens måde.
Plausible forklaringer men…
Siger du, at man sidder oppe på Herlev Kommune og kigger mere på pengene end den enkelte borgers behov for hjælp?
»Ja. Det siger jeg i princippet ja.«
Er det den kommunale ledelse, der er ansvarlig for det?
»Ja og når jeg stiller spørgsmål ind til det og ligesom stiller skarpt på det, så får jeg det ene plausible svar efter det andet. Så jeg kan jo ikke påvise, at det er rigtigt…«
Men hvis du ikke kan påvise det, hvorfor er du så, så sikker i din sag?
»På grund af den måde borgerne kommer og fortæller, at nu har de snakket med patientforeningen eller andre, der siger, at det her kunne godt lade sig gøre. Og når nu omgørelsesprocenterne er så høje, så er det ikke bare fordi, det er svært. For patientforeningerne kan jo godt finde ud af det.
Så må der være en anden grund til det. Og det er selvfølgelig en alvorlig påstand at sige, og jeg synes egentlig ikke, at vi skal ud i at skyde med skarpt på den her måde. Jeg vil egnetlig hellere have, at vi som kommune tager en beslutning og siger: ’Nu begynder vi at lave tidlig indsats, og vi begynder at følge de lægefaglige anbefalinger. Så vi tager en beslutning om, at det ikke er de kommunale skøn, men det er de lægefaglige beslutninger, vi følger…«
Sådan gør vi: I denne serie giver Herlev Bladet alle medlemmer i den nye kommunalbestyrelse mulighed for at præsentere sig selv ved at svare på to spørgsmål: Hvilken udfordring i Herlev vil du gerne gøre noget ved? Hvad vil du gøre ved det?
Der er lukket for kommentarer