Louise-drabet dag 1 i retten: Det ved vi nu
Flere nye detaljer kom frem, da Herlev Bladet tirsdag tog del i det store mediecirkus, der skulle dække det første retsmøde i sagen om Louise-drabet.
»Gerningsmanden har givet den fuld gas,« lød det spontant fra anklager Bo Bjerregaard, da han tirsdag denne uge var i gang med at præsentere anklagemyndighedens sag mod den tiltalte, en 29-årig mand, som denne dag og de næste 10 skal have sin skæbne afgjort ved Retten i Glostrup: Var det ham, der en kold, regnfuld novemberfredag dræbte den 32-årige gravide Louise Borglit i Elverparken i Herlev – eller var det ikke?
Det Bo Bjerregaard var i gang med, var en detaljeret beskrivelse af, hvordan offeret var blevet slået ihjel – i alt 11 stiksår for og bag heraf ni dyberegående med en dybde på op til mindst 20 centimeter, lød det.
Alt imens sad den tiltalte med sin forsvarer, Christina Schønsted, på sin venstre side, og skulede over mod pressen og anklageren, der stod ved en pult foran. Ind i mellem med sammenknebne øjnene og ind i mellem med et intenst fokuseret blik. På et tidspunkt drejede han rundt på sin stol, så han sad med front mod anklageren og lagde sine arme over kors. Ellers virkede den tiltalte, der havde sit sorte hår opsat i en knold og iklædt komplet sort tøj, en hættetrøje og løstsiddende bukser, for det meste rolig.
Kun et ‘yes’ efterfulgt af sin fødselsdato på en accent, der kunne minde om noget fra det københavnske ghettomiljø, blev det til. Efter frokostpausen, hvor det var meningen, at han skulle afgive forklaring, fortalte hans forsvarer, at hendes klient var blevet tiltagende dårlig i frokostpausen, hvorfor han ikke så sig i stand til at afgive forklaring før i morgen onsdag. Det gik anklageren nødtvunget med til.
LÆS OGSÅ: Han fandt Louise: Nu starter retssagen
Forsvarer: Har ingen beviser
Forinden havde samme anklager og forsvarer brugt det meste af formiddagen på at diskutere, om det er inden for skiven af retsplejeloven og menneskerettighederne at benytte en infiltrator i fængslet. Sådan som man havde gjort i denne sag, hvor skjulte lydoptagelser fra og med en infiltrator fra politiet udgør en del af beviserne. Disse stammer fra 2020 og 2021, hvor tiltalte sad i fængsel i en anden sag, hvor han var kendt skyldig i drabsforsøg.
»Anklager siger, at det er det afgørende bevis i sagen, men for mig at se, er det det eneste bevis i sagen,« lød det blandt andet fra forsvarer Christina Schønsted, der slog på, at de mange samtaler med infiltratoren har karakter af at være forhør, og at anklagemyndigheden reelt set ikke har nogen beviser – intet gerningsvåben og ingen vidner.
for mig at se, er det det eneste bevis i sagen
»Det giver sig selv, at hvis min klient var klar over, at det var en politimand, han talte med, så havde han ikke sagt et ord. I den her sag er der foretaget massive afhøringer i form af aflytninger med mere, og hvis man havde stoppet sit forehavende efter de første 10 afhøringer, så var man ikke kommet i besiddelse af en tilståelse, og det bestrides, at tiltalte på noget tidspunkt har tilstået,« sagde hun og bemærkede, at hendes klient også og i et tidligere forhør umiddelbart efter drabet har erklæret sig uskyldig.
Derfor har politiet ifølge hende brudt loven, fordi man har afhørt den tiltalte uden at informere ham om hans rettigheder og dermed sat ham i en position, hvor det, han siger, kan belaste hans sag.
Ikke et forhør
Det var anklager Bo Bjerregaard selvsagt uenig i:
»Det er min klokkeklare vurdering, at de her samtaler ikke er afhøringer, hvor én stiller spørgsmål til en anden. Det er en gensidig, uformel og ustruktureret dialog, hvor tiltalte i høj grad selv kommer ind på og taler om drabet på Louise Borglit,« påpegede han, der foreløbig har fået rettens medhold i, at han godt må fremlægge optagelserne i sagen.
For som dommeren sagde efter flere voteringer begæret af forsvarens protester, så er det svært at tage stilling til noget, når man ikke har hørt det endnu.
Derfor fik anklageren også lov til at vise en ‘smagsprøve’, som han sagde, på et af de 73 klip med skjulte lydoptagelser, som han vil afspille i retten – i alt to timer og 45 minutter.
Når det er sagt, erkendte anklageren da også, at det er en tung sag med over 16.000 siders materiale og sparsomme tekniske beviser, idet der ikke er fundet brugbart DNA og fingeraftryk, og idet teledata og videoer ikke har ført til noget.
Livstid eller forvaring
Anklageren påpegede dog, at der udover de skjulte lydoptagelser alligevel også er en række andre faktorer, som har gjort, at man har valgt at gå efter den tiltalte, som man har haft i kikkerten tidligere.
Det skyldes blandt andet, at man satte nogle andre efterforskere til at genbesøge sagen i 2018, og derefter rettede man et fornyet og mere fokuseret blik på den tiltalte. Blandt andet rekvirerede man hans journaloplysninger fra psykiatrien, og man har flere vidner, der har beskrevet, hvordan den tiltalte i dagene før drabet udtalte, at han frygtede, hvad han kunne på. Blandt andet havde han overvejet at røve en tilfældig på gaden, fordi han ikke havde nogen penge. Det var samtidig i en periode, hvor han tog meget kokain. Det skal også sammenkobles med, at politiet ifølge anklageren fik et tip af Psykiatrisk Center Ballerup, hvor den 29-årige 7. november 2016 tre dage efter drabet lod sig frivilligt indlægge.
hvor tiltalte i høj grad selv kommer ind på og taler om drabet på Louise Borglit
Ifølge lægen, der helt usædvanligt ifølge Bo Bjerregaard tippede politiet, skulle den tiltalte have sagt, at der var sket noget, som ikke skulle være sket, og at han var bange for at kunne skade andre. Desuden forklarede han, at han jævnligt hørte lyde som for eksempel hylende sirener og knirken og så skygger. Det fik lægen til at vurdere, at den 29-årige formentlig som følge af et dagligt kokainmisbrug fremstod psykotisk præget af tilbagevendende hørehalluciationer, hvorfor han kunne være til fare for andre uden for hospitalet.
Den 29-årige nægter sig skyldig, og ifølge anklageren har han hele tiden afvist at udtale sig senest 30. oktober sidste år. Om det vil ændre sig i morgen onsdag, vil tiden vise.
Anklageren går efter fængsel på livstid subsidiært en forvaringsdom. Det understøttes af mentalundersøgelsen, hvor blandt andet Retslægerådet har konkluderet, at tiltalte kan være i så nærliggende en fare for andres liv, helbred eller frihed at anvendelse af forvaring i stedet for fængsling kan være nødvendigt.
ANDRE HISTORIER: Adam havde angst for at gå i skole – men særlig klasse hjalp ham til uddannelse
Der er lukket for kommentarer