Nabo har brugt 250.000 kroner og fire år på at kæmpe mod kunstgræsbane – nu har han fået ret

Fire år og 250.000 kroner til blandt andet advokatbistand. Det er ifølge Toni Madsen, der er nabo til Herlev Kommunens og B1973’s ministadion på kunstgræs, hvad han indtil videre har brugt på at kæmpe mod kommunen i spørgsmålet om, hvordan banen skal se ud for at tage hensyn til naboerne. Selvom banen blev indviet i december 2021 og har været benyttet i to år nu, har han stædigt kæmpet videre, og nu ser det til ud, at vinden går hans vej. I hvert fald har Miljø- og Fødevareklagenævnet givet hans klage fra 2020 medhold.

Det betyder, at Herlev Kommunes vurdering fra december 2020 om, at banen ikke kræver en miljøvurdering, fordi den ikke i væsentlig grad påvirker det omkringliggende miljø, var forkert, og at banen altså er bygget i strid med reglerne. Det står der i afgørelsen fra 17. november i år. 

LÆS OGSÅ: Ulovlig kunstgræsbane kan fortsat benyttes

I stedet understreger klagenævnet, at banen overskrider de vejledende støjgrænser hyppigt over hele året med op til 14 decibel. Beregningen er foretaget ud fra et støjnotat, som kommunen selv har fået lavet, som viser, at den mest udsatte ejendom, Toni Madsens, påvirkes af et støjniveau på 54 decibel på hverdagsaftener, lørdag eftermiddage og søndage. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for ekstern støj fra virksomheder i forhold til boligområder for åben og lav boligbebyggelse – som er den, man går ud fra – at grænsen i samme tidsrum ligger på 40 decibel.

Kan danne præcedens

Afgørelsen får dog ikke Toni Madsen til at klappe ubetinget i hænderne. Allerede før banen blev bygget, klagede han til kommunen over, at man var gået i gang uden at have en byggetilladelse og uden at høre naboerne. Noget han fik ret i. Faktisk fik hans advokat for en stund bremset anlæggelsen af banen.

»Det var som forventet. Afgørelsen betyder, som jeg havde håbet på, at man nu en gang for alle har fået en vejledning om, hvornår må man bygge en kunstgræsbane, og hvad er reglerne. Alle der har benyttet Kløvermarksrapporten får nogle problemer. Det her danner præcedens, så andre ikke skal stå i den situation som mig,« mener herlevborgeren, der nævner Kløvermarksrapporten, fordi det er den eneste dokumentarbare og derfor meget brugte rapport over støjgrænser i forbindelse med kunstgræsbaner.

Jeg får støjen 24/7 365 dage om året plus lyset fra banen. Kommunen skal bare overholde loven og sørge for at rette ind

Den blev lavet af Københavns Kommune i 2007 og arbejder med nogle anbefalede støjgrænser, der er højere end dem, som Miljøstyrelsen anbefaler. Man må altså larme mere ifølge rapporten. Miljøstyrelsens grænseværdier for støj tager udgangspunkt i ‘Miljøstyrelsens grænseværdier for virksomhedsstøj’, fordi der ikke findes støjgrænser for idrætsanlæg. Men på trods af styrelsens anbefalinger i en vejledende rapport fra 2018, som Miljøstyrelsen har fået lavet, vælger flere kommuner som Herlev altså alligevel at følge Kløvermarksrapporten. Det ses blandt andet af sager fra Skanderborg, Faxe og Lundtofte samt flere sager på klagenævnets portal.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kommunen vil afsætte én million til støjreduktion

Klagenævnets afgørelse, som er en ophævelse og en hjemvisning betyder nu, at kommunen skal genoptage sagen og vurdere, om man enten vil lave en miljøvurdering, hvilket kan være tidskrævende og indbefatter en høring, eller, om man vil opstarte et nyt projekt, som går ud på at tilrette banen, så den opfylder grænseværdiernes for støj.

I forhold til at lave om på banen besluttede kommunalbestyrelsen FØR klagenævnets afgørelse på et møde i september at afsætte 200.000 kroner til en hurtig afklaring af, hvad man kunne gøre for at dæmpe støjen som for eksempel opsætte et højt hegn. Dernæst har forvaltningen i budget 2024 ytret ønske om at afsætte én million kroner til at gennemføre løsningerne.

Disse tiltag skyldes ifølge Toni Madsen en ny klage, som han sendte i 2022 over, at støjen fra banen var for høj. Det gjorde, at kommunen fik den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras til at lave to nye støjmålingsrapporter i starten af 2023 og senere i efteråret 2023, som begge konkluderer, at ‘den målte støjbelastning overskrider signifikant Miljøstyrelsens vejledende støjkrav for virksomheder ved boligområder med åben og lav boligbebyggelse’. I den sidste rapport, som også medtager en hoppeborg, er den højeste måling målt til 67 decibel – målt en lørdag eftermiddag. Altså 27 decibel over det anbefalede i samme tidsrum.

Vil kæmpe videre

Hvad håber du så, der kommer ud af den nye afgørelse?

»Det vigtigste i det her er, at vi en gang for alle får fastlagt reglerne for kunstgræsbaner, sekundært er mit håb at få oplyst, hvordan kommunen håndterer lovgivning og regler velvidende, at man håber på, at borgerne bliver trætte og giver op. Det er strategien. Det skete på nordsiden, men nu er den sag også blevet hjemvist,« siger Toni Madsen og henviser til en naboklage han også var en del af vedrørende B1973’s stadion Elverroad, som blev anlagt i 2016.

Kommunalbestyrelsen har allerede godkendt, at der arbejdes videre med støjreducerende tiltag, hvor længe har du tænkt dig at fortsatte kampen?

»Jeg vil have, at jeg kan snakke med min kone på terrassen på en fin sommerdag. At jeg måske kan have vinduet åbent uden at blive vækket. Lige nu kan vi dårligt nok snakke sammen på terrassen. Jeg får støjen 24/7 365 dage om året plus lyset fra banen. Kommunen skal bare overholde loven og sørge for at rette ind,« påpeger Toni Madsen og pointerer:

»Det er betænkeligt, at kommunen anvender den lovgivningsmæssige magt, som de er tillagt, til at tilsidesætte borgernes rettigheder. Derfor vil jeg også holde på min ret – om end det er trist, at det er nødvendigt. I det bedste scenarie begyndte kommunen at lytte til borgerne og sikre iagttagelse af reglerne, så vi undgår den grad af ressourcespild – både i den kommunale sagsbehandling, i klageinstanser og hos borgerne. Det medvirker til at forringe tilliden til offentlige myndigheder, hvilket ingen er tjent med,« siger han.

Herlev Bladet har spurgt Helle Lagersted Jørgensen, der er afdelingschef i Center for Teknik og Miljø, om, hvordan man forholder sig til klagenævnets afgørelse. Hun fortæller, at kommunen ikke vil kommentere på sagen på nuværende tidspunkt udover følgende:

»Herlev Kommune har 17. november modtaget afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, så nu går vi i gang med at undersøge, hvad det får af betydning, om afgørelsen får nogle konsekvenser for brugen af banen, og hvordan vi kommer videre i sagen. Banen bliver ikke lukket ned, mens vi undersøger,« siger hun.

LÆS OGSÅ:

Naboer til Elverroad får medhold i klagesag

Kunstgræsbane til politisk behandling