Herlev Bladet

Nu må der bygges i den grønne kile, men DN Herlev advarer

Indenrigs- og Boligministeriet har vedtaget et nyt landsplandirektiv, som åbner for Herlev Kommunes ønske om at bygge på en nedlagt landejendom. Men DN Herlev advarer mod en tivolisering af området.

I juli trådte et nyt landsplandirektiv (ændringsbekendtgørelse til Fingerplanen 2019, red.) i kraft, som dels udvider Hovedstadens grønne kiler med 2.300 hektar bynær fredskov og særligt beskyttede naturområder, og dels giver mulighed for at opføre ny ikke-lokalplanpligtig bebyggelse til almene rekreative formål i de grønne fredede kiler. Mens førstnævnte udvidelse ikke påvirker Herlev, er sidstnævnte vand på Herlev Kommunes mølle.

Hvad er Fingerplanen og de grønne kiler?

»Vi har i Herlev Kommune arbejdet for muligheden for at lave et madpakkehus og offentlige toiletter på en nedlagt landejendom på Tibbevangen 36, som er en del af den grønne kile. Vi har været i dialog med ministeriet omkring det, fordi vi gerne vil have mulighed for at kunne udnytte ejendommen til gavn for kommunens borgere. Det kunne vi ikke før, fordi der kun var mulighed for beboelse. Derfor har vi i høringssvaret til landsplandirektivet præsenteret ministeriet for de udfordringer, vi har med at kunne anvende ejendommen, og vi er rigtig glade for, at landsplandirektivet nu åbner for, at vi også kan bruge ejendommen til rekreative formål,« siger Peter Søndergaard, der er centerchef for By, Kultur og Erhverv.

Han fortæller, at planen er at udarbejde og præsentere et forslag til politikerne over de muligheder, der nu er, og vælger de at gå videre med det, vil det tidligst kunne gennemføres næste år.

Artiklen fortsætter efter kortene.

Tibbevangen 36 er markeret med rødt. Her foreslår Herlev Kommune at etablere et madpakkehus. Foto: Google Maps.

 

Det med blåt er de nye kiler, så Herlevs kile bliver ikke udvidet. Til gengæld får man nu mulighed for at bygge i området. Kort: Indenrigs- og Boligministeriet.

 

Kun til alene rekreative formål

Kongstanken med Fingerplanen er at sikre, at byudviklingen i hovedstadsområdet koncentreres om infrastrukturen herunder S-togsnettet og buslinjerne, mens de grønne kiler mellem ‘byfingrene’ friholdes til natur og rekreative formål. Så hvorfor må man nu bygge i de grønne kiler, og hvad indebærer det? I et skriftligt svar fra Indenrigs- og Boligministeriet lyder det:

Man har hidtil ikke måtte opføre nye bygninger i de grønne kiler. Fremadrettet gives der nu mulighed for, at der, i de grønne kiler – både de eksisterende og de udvidede – kan opføres nye tidssvarende bygninger. Det forudsætter, at de nye bygninger erstatter eksisterende bygninger i de grønne kiler. Endvidere forudsætter det, at de ny bygninger alene bruges til almene, rekreative formål som f.eks. naturskoler og skovbørnehaver. Kommunerne får dermed mulighed for at opføre tidssvarende nybyggeri i de grønne kiler til almene rekreative formål som fx skovbørnehaver og naturskoler. De nye muligheder understøtter intentionen om grønne kiler til almen rekreativ anvendelse for alle hovedstadsområdets borgere og besøgende og giver bedre muligheder for bl.a. børns læring om naturen.

Jeg har aldrig oplevet en madpakke der ikke kunne spises under et madpakkehus. Hvis man hele tiden skal flytte civilisationen ud i naturen, så bliver det kunstigt

Hvor meget må man så bygge?

Landsplandirektivet indeholder en række forudsætninger for nybyggeri som sikrer, at omfanget af bygninger i de grønne kiler ikke forøges væsentligt – bl.a. omfang og maksimalhøjde for nybyggeri. Derudover må kommunerne ikke give mulighed for nybyggeri, hvis der allerede er bygninger, der kan anvendes. Hvis eksisterende bygninger ikke kan anvendes f.eks. på grund af dårlig stand, så skal de fjernes i forbindelse med, at der bygges nyt. En evt. forøgelse skal være mindre og skal være begrundet i særligt behov og funktionel sammenhæng.

Af Landsplandirektivet, som kan findes her, ses det, at at et nyt byggeri maksimalt må have et omfang på 500 etagemeter, og at bygningshøjden ikke må overstige 8,5 meter. Derudover må et nyopført byggeri ikke medføre en væsentligt forøget trafikbelastning eller behov for nye vejanlæg og større parkeringsanlæg i de grønne kiler.

Se landsplansdirektiv og høringsmateriale her.

Advarer mod for meget kultur i naturen

På trods af de opstillede krav for, hvor meget og hvad der må bygges, advarer formand for DN Herlev og Hjortespring Naturplejeforening, Ejner K. Holst, mod i det hele taget at bygge.

»Ja og nej til et madpakkehus. Der kunne godt være mulighed for det, men på den anden side, har vi jo set, hvilket svineri sådan nogle ting tiltrækker sig. Vi kan bare se på problemerne med knuste flasker og engangsgrille ved bålhytten på Kildegården, og det er jo synd, at folk ikke forstår at værdsætte den fantastiske mulighed, der er lige uden for døren. Så man skal virkelig være på tæerne. Og hvis man gør sådan noget, så skal der også vide følge driftsomkostninger med til vedligeholdelse og oprydning. For med den første pizzabakke følger de næste 30. Man skal tænke sig meget nøje om,« understreger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: OP(S) på mærkerne og brug solcreme

»Jeg har aldrig oplevet en madpakke der ikke kunne spises uden et madpakkehus. Hvis man hele tiden skal flytte civilisationen ud i naturen, så bliver det kunstigt (…). Den grønne kile er Herlevs refugium, Herlevs lunger. Der er ingen tvivl om, at vi vil være mere på vagt for at sikre, at det rekreative område, vi er blevet sat til at forvalte, at det ikke bliver tivoliseret og bebygget. Det er klart, at der skal være det, der skal til for eksempel et læskur for dyrene, for hvis ikke, der var dyr, så ville mosen skulle slås maskinelt og ellers være uigennemtrængelig af tjørnekrat, så dyrehold er fornuftigt, men jeg vil absolut modsætte mig som naturplejeforening og DN Herlev, hvis man skulle få en idé om at tivolisere området,« siger formanden.

Samtidig påpeger han, at han har en klar forventning om, at naturplejeforeningen og DN Herlev bliver hørt i processen.

 

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....