Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

OP(S) på mærkerne og brug solcreme

Fra 27 grader og op efter siger DMI's prognose for Herlev de næste dage. Skønt, men husk, at solens dejlige stråler kommer med en pris, hvis man ikke passer på. Det sætter ny lokal modermærkekræft-kampagne fokus på.

Fra i dag torsdag og frem bliver Herlev hottere end normalt, og det bringer humøret frem hos de fleste. Men med det gode vejr følger også en række gode råd, som vi bør tage alvorligt. Først og fremmest, drik en masse væske, op mod to en halv liter, siger fagpersonerne, og det behøver ikke være vand.

Men dernæst vær opmærksom på solens stråler og her især UV-strålingen, som ifølge DMI er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråling og dermed, hvornår du skal passe på i solen.

Se videoen: Tjek din hud-kampagne under Herlev Festuge

Hudkræftrisikoen er nemlig afhængig af hvilken type UV-stråling, man bliver udsat for, og ‘almindelig hudkræft’ er ifølge Kræftens Bekæmpelse den mest hyppige kræftform, der findes i Danmark. Dertil kommer modermærkekræft, som er den mest alvorlige form for kræft i huden og den hyppigste kræftform blandt de 15-34-årige. Den er nemlig mere end tredoblet i løbet af de sidste 30 år og kan være dødelig, hvis ikke man opdager den i tide.

I dag er UV-strålingen ifølge DMI højest fra klokken 11 til 15, og generelt ligger på den på mellem fem og seks, når den er i top, de følgende dage.

UV-indekset. Jo højere kategori, jo mere skadelig er strålingen. Kilde: DMI

 

Kampagne under festugen

Netop for at gøre opmærksom på modermærkekræft er der lavet en række kampagner, hvor man kan få gode råd og blive klogere på, hvad man bør gøre og ikke bør gøre. En af dem er søsat af Fonden Herlev Bladet i samarbejde med Herlev Hudklinik, hvor der tilbydes gratis af mænd plus 60 år under Herlev Festuge 2. og 3. september. At det lige er mænd, skyldes ifølge undersøgelser, at dødeligheden er højst blandt dem, blandt andet fordi de ikke går til lægen i tide.

Tjek din hud

Derudover har blandt andet Kræftens Bekæmpelse også lanceret en kampagne:

Tjek mærkerne

De kedelige tal

· Der konstateres hvert år ca. 16.500 nye tilfælde af almindelig hudkræft og ca. 2.500 nye tilfælde af modermærkekræft.

· Ca. 33.000 nulevende danskere har på et tidspunkt i deres liv fået konstateret modermærkekræft.

· 94 procent af mændene og 96 procent af kvinderne, der får modermærkekræft, er i live fem år efter diagnosen på trods af, at sygdommen kan være aggressiv.

· Der dør ca. 270 danskere om året af modermærkekræft.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!