Nu skal den ovale rundkørsel ved Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej nedtages
I forbindelse med byggeriet af letbanen har krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej været omlagt til en midlertidig rundkørsel. Nu skal den nedtages.
Siden januar 2023 har krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej fungeret som en lang oval rundkørsel i forbindelse med byggeriet af den nye letbane. Krydset er nu stort set færdigombygget, og nu er tiden inde til, at rundkørslen skal nedtages.
Det oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.
Nedtagningen af rundkørslen ved Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej går i gang onsdag den 30. august om aftenen, og herefter vil krydset igen fungere som et firbenet signalreguleret kryds.
Der bliver samtidig åbnet op for udkørsel fra Herlev Bygade ud til Herlev Ringvej, så det også fungerer som et signalreguleret kryds igen.
ANDRE HISTORIER: Debatindlæg – miljøskandale i Herlev Nord
Der er lukket for kommentarer