Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Ny fotoudstilling hylder fællesskaberne

Herlev Hospital ligger hus til TrygFondens fotoudstilling 'Det handler OGSÅ om dig', der kan opleves frem til 1. marts.

Fællesskaber kan medvirke til tryghed, øget trivsel og følelsen af det at høre til. Derfor håber TrygFonden med en ny fotoudstilling på Herlev Hospital ‘Det handler OGSÅ om dig’, at man kan inspirere til mere fællesskab. Det fremgår af en pressemeddelelse.

ANDRE HISTORIER: Herlevs uofficielle mester i madspild

Her henviser man også til Fællesskabsmålingen fra 2022, som viser, at hver fjerde dansker mener, at det er svært at deltage i fællesskaber, og hver tyvende føler sig helt udenfor.

Med fotoudstillingen, som består af 18 fotos med tilhørende tekster, der viser forskellige former for fællesskaber, er det ifølge TrygFonden håbet at vise, at der findes mange forskellige fællesskaber rundt omkring, og at det er muligt for alle at blive en del af et fællesskab.

Derudover vil man med udstillingen også hylde dem, der står bag fællesskaberne.

Noget for nogen

»I TrygFonden har vi i 25 år arbejdet for at skabe tryghed i Danmark og bl.a. støttet mennesker, der har rakt ud for at hjælpe fællesskaber på vej. Udstillingen viser nogle af de mennesker og de fællesskaber, de har skabt. Vi håber, at det kan inspirere til, hvordan vi hver især kan blive vigtige for nogen, og nogen kan blive vigtige for os. Vi har alle sammen brug for at give og være en del af noget, og fællesskaber er med til at skabe tryghed og give vores liv mening,« siger Christian Nørr, dokumentarist i TrygFonden, i pressemeddelelsen.

‘Det handler OGSÅ om dig’ kan ses på Herlev Hospital frem til den 1. marts. Udstillingen står på Gernes Torv (den tidligere forhal) lige ved 7-Eleven.

Har du en idé til at styrke fællesskabet?

Hvis du har en god idé, der kan styrke fællesskabet i dit lokalområde eller i hele landet, kan du søge TrygFonden om støtte. Læs mere på: https://www.tryghed.dk/sog-stotte

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!