Nytårstale fra Herlevs borgmester: Lad håb følges af handling i det nye år
Fremgang kommer ikke af sig selv, derfor bør kommunen bruge byudviklings-strategien som en måde at komme styrket ud af krisen på, skriver borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) i denne nytårstale.
Af borgmester Thomas Gyldal Petersen
Julen og nytåret er håbets tid. Håbet fra julenat, da Gud lod sin søn føde som menneske i stalden i Betlehem. Lysene i børnenes øjne, når gaver pakkes ud og i voksnes øjne, når juledagene giver tid til samvær og samtaler. Nytårsaften, hvor vi hånd i hånd springer forventningsfulde ind i et nyt år med nytårsforsætter, gode intentioner og håb om, hvad det nye år vil bringe.
Håb er godt. Det er en drivkraft mod bedre tider, men må følges af handling, for ikke blot at være passiv skæbnetro. Det gælder i det individuelle, hvor nytårsforsættet om mere motion skal følges op i løbeskoene. I familien, hvor drømmen om en ferierejse eller en ny cykel til datteren må følges af opsparing og fravalg af andre ting. Og det gælder i vores fællesskab som kommune, hvor ønskerne til et stærkt lokalt velfærdssamfund må følges af viljen til udvikling og evnen til at trække investeringer til Herlev.
Kriser kalder på handling
For 10 år siden kæmpede vi med finanskrisen, der medførte økonomisk afmatning og voksende arbejdsløshed. For snart tre år siden lukkede coronakrisen vores fællesskaber ned og udfordrede vores sammenhold. Da pandemien slap sit kvælertag, gik Rusland ind i Ukraine, bragte krigen tilbage til Europa og skubbede på energi- og inflationskrise. Kriser der i det nye år igen kan sætte økonomien i bakgear, gøre flere arbejdsløse og lægge yderligere pres på vores privatøkonomi.
Inflationen trykker også kommunernes økonomi, og barometeret står på økonomisk smalhals i årene frem. Vi kan vælge at sætte os tilbage og håbe, det går over, eller at andre løser det for os. Mens vi venter forgæves, vil Herlev blive fattigere og svagere. Derfor bør vi handle. Fortsætte strategien, der bragte os styrket ud af finanskrisen. Øge indtægterne så Herlevs økonomi bliver mindre følsom for stød udefra.
Som da vi midt i finanskrisen trak milliardinvesteringer til byen med BIG, letbanen og nye boliger på Glødelampen, Den Grønne Fatning, Frimærket og de mange rækkehuse i Hjortespring. Flere borgere og arbejdspladser øger kommunens indtægter og finansierer velfærden til børn, skoler og ældre.
Næste skridt bliver realiseringen af Udviklingsplanen for Erhvervskvarteret og Bangs Torvs fornyelse. Vi skal bruge byudviklingen i Erhvervskvarteret til at skabe flere grønne byrum og mere bynær natur, og samtidig bevare de vigtige grønne åndehuller i parker og moser. Herlev skal være stærkere, grønnere og smukkere.
Alt det, der gav vores by styrke, og i dag er en vigtig del af det Herlev, vi holder af. Dem skylder vi tak, og nu lever vi med besværet for at kunne give et stærkere Herlev videre til de næste generationer.
Det belaster at bygge
Vi bygger nye daginstitutioner, har planlagt et nyt plejehjem, og snart skal vi tage beslutning om en ny skole. For vi bliver flere børn og ældre i de kommende årtier, og dem skal vi give gode rammer. Dialogen med foreninger og naboer om fornyelse af området omkring Herlev Hallerne er begyndt, så borgerne kan få bedre muligheder for at være aktive sammen. Vi investerer i klima, miljø og natur, og sætter tempoet op i de kommende år. Vi skal sammen med Vestforbrænding inden udgangen af 2028 sikre fjernvarme til 4.000 husstande, der opvarmes med gas. Og så skal letbanen gøres færdig til 2025, mens nye rådhuse og et stærkt bymidtecenter med flere butikker, spisesteder og boliger om godt et år skal stå klar.
Det er en hæsblæsende udvikling, og alle der bor tæt på byggeri eller færdes på eller omkring Ring 3 er hamrende trætte af det. Det forstår jeg godt, for det er en belastning for os at tage de næste skridt for at fremtidssikre Herlev som kommune i egen ret med økonomisk styrke til velfærd. Præcis som herlevborgerne i 60’erne og 70’erne måtte leve med bøvlet fra byggeri af hospital, bymidtecenter, skoler, daginstitutioner, gymnasium, idrætshaller og -anlæg, tusindvis af nye parcelhuse og almene boliger.
Alt det, der gav vores by styrke, og i dag er en vigtig del af det Herlev, vi holder af. Dem skylder vi tak, og nu lever vi med besværet for at kunne give et stærkere Herlev videre til de næste generationer.
Tak og godt nytår
Tak til herlevborgere, foreninger, virksomheder, kommunale medarbejdere og kommunalbestyrelsen for samtaler og godt samarbejde i året, der gik. Jeg glæder mig til fortsættelsen.
Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremgang ikke. Lad os i 2023 sætte handling bag håb og drømme, så Herlev for kommende generationer bliver et økonomisk stærkt, grønt og socialt bæredygtigt velfærdssamfund.
Jeg ønsker jer alle et godt og lykkebringende nytår!
Der er lukket for kommentarer