Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Piger dansede løs i Elverparken

I hele sidste uge gav byens danseskoleelever den gas i Elverparken. Her blev afholdt Dance Camp. Oven på et usædvanligt forår, var det dejligt for både elever og undervisere at være samlet om dansen igen.

Først brager Madonna og Justin Timberlake hittet ’4 minutes’ fra 2008 ud af højtalerne, som er blevet sat op på græsplænen ude foran danseskolen på Tornerosevej. Pausen efter er ikke lang, og hurtigt sættes 2020’s store hit ’Gutterne’ på, og både de ældste på 16 år og de yngste på 7 år stormer ud på græsplænen. Klokken er 14, og de har været i gang siden klokken 9:30. 

Der har hele ugen været Summer Dance Camp på byens danseskole, Vivi’s dans, for eleverne. Her har både skolens rutinerede konkurrenceredansere og de yngre og mindre erfarne dansere været samlet. 

»Der er både begyndere og internationale turneringsdansere til Dance Camp. Hverken nivauerne eller aldersforskellen er noget problem, det er bare super fedt,« siger Vivi Sigaard, som netop har kunne fejre 25 års jubilæum som uddannet danselærer.  

»Vi kommer igennem en masse forskellige stilarter, så de prøver også danse, de ikke er vant til,« fortæller den erfarne danselærerinde, der afholdte Dance Camp sammen med danseskolens ørvige undervisere. 

Handler om at være sammen

Oven på et usædvanligt forår med manglende dansetræning og aflyste konkurrencer udtrykker både eleverne og lærerne glæde over at være samlet en hel ugen med intensiv dansetræning.

For eleverne handler det både om at danse og prøve nye stilarter, men det handler også om at være sammen med veninderne.

»Jeg  danser dansene på mit eget niveau, og så hygger jeg mig bare rigtig meget med pigerne. Jeg får bare mere træning og en god tid med pigerne,« siger Lærke Dissing Lautsen, som er en af danseskolens internationale dansere.

 For de allerdygtigste bruges tiden også til at finpudse teknikken. 

»Jeg fokuserer på teknikken i stedet for at have så meget fokus på at huske trinnene. Det skal man også for at blive bedre til de sværere danse,« siger 16-årige Lea Fedorcak, som har danset i mange år.  

LÆS OGSÅ: Der er stadig uro på Bangs Torv

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!