Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Udvalgsformand får træffetid efter TV2-dokumentar

I kølvandet på TV2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ sætter Herlev Kommune fokus på ældreområdet. Udvalgsformand vil besøge plejecentre og får træffetid på rådhuset.

Den omdiskuterede TV2-dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’ viser kritisable forhold for beboerne på et plejehjem i Århus og et plejehjem i Randers. Det har fået Herlev Kommune til at øge fokus på området netop nu. Det fortæller Gitte Bomholdt (S), udvalgsformand for Sundheds-og Voksenudvalget til Herlev Bladet. 

»Jeg tror ikke, at der er en kommune, som ikke har fået en forskrækkelse. Kunne sådan noget være sket hos os? Jeg tror det nu ikke. Men man må ikke gå hen og være blåøjet og naiv og have blinde pletter på egen praksis,« siger hun og fortæller, at dokumentaren har fremskyndet en række ønsker for politisk handlen i Herlev.

Gitte Bomholdt vil derfor som noget helt nyt fremadrettet have træffetider på rådhuset, hvor man har mulighed for at dele sine oplevelser fra ældreplejen med hende. Derudover vil hun også på vegne af borgmester Thomas Gyldal  Petersen (S) være mere synlig på kommunens plejecentre. 

»Jeg skal ud i hjemmeplejen og på plejecentrene og snakke med medarbejdere, borgere, beboere og pårørende, så jeg selv får en større fornemmelse af, at det vi siger også er det, vi gør i virkeligheden,« siger udvalgsformanden og fortsætter:

»Der, hvor vi bliver klogere på vores egen praksis i kommunen, er ved at lytte på dem i tæt berøring med område.«  

De nye tiltag vil i følge udvalgsformanden træde i kraft inden for de næste uger, men hun fortæller, at de mere præcise detaljer for tiltagene først skal på plads. 

Læs mere i denne uges udgave af Herlev Bladet

LÆS OGSÅ: Patientstøtter tilbage på hospitalet uden mundbind

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!