Politikere reagerer på dårligt afstemningsresultat

Det gør indtryk på Arly Eskildsen (SF) og Henrik Hilleberg (C) fra kommunalbestyrelsen i Herlev, at 1.588 borgere i en landsdækkende afstemning lavet af folkebevægelsen Arkitekturoprøret synes, at Herlev er den kommune, der er dårligst til bybevaring.

»Det er virkelig ikke særlig flatterende, men afspejler jo nok også den oplevelse, som mange borgere har af, at byudviklingen går rimelig meget grassat i Herlev med hovedsageligt byggehøjden og en arkitektur, der ikke virker indbydende,« siger Arly Eskildsen og peger på boligbyggeriet Frimærket på posthusgrunden og Glødelampen med en stor byggetæthed og næsten ingen grønne områder som to grelle eksempler.

LÆS OGSÅ: Borgerafstemning – Herlev er dårligst til bybevaring

Han tilføjer dog, at man med den kommende kommuneplan går mod lysere tider, fordi der åbnes for grønnere og mere bæredygtigt byggeri, selvom byggeprocenter og højder ifølge ham stadig er for høje. Derudover nævner han også projektforslaget til udvikling af rådhusgrunden som et positivt eksempel på, at man sagtens kan bygge nyt i Herlev uden at gå i højden.

»Det har elementer af både noget bolignært, grønt og så er der aktivitetsmuligheder imellem bebyggelserne og en byggeprocent på 100 og højst fire etager, som bliver skaleret ned. Så hvis det projekt, som nu er på idéplan, bliver nogenlunde realiseret, så er det et eksempel noget, der er helt anderledes end de andre byggeprojekter – et nybrud,« vurderer han, der ser Arkitekturoprørets afstemning som netop et ‘oprør’ og et opråb i forhold til, hvor Herlev skal hen.

Nødt til at lytte

Henrik Hilleberg er enig og påpeger, at de konservative i mange år har arbejdet for en kontrolleret byudvikling – uden at få den nødvendige opbakning, lyder det.

»Det her viser, at det ikke bare er en konservativ sag, men at mange har den samme holdning til det, og det er man nødt til at lytte til, fordi vi er nødt til passe på det oprindelige Herlev,« siger han, der af samme årsag heller ikke er overrasket over afstemningsresultatet.

mange har den samme holdning til det, og det er man nødt til at lytte til, fordi vi er nødt til passe på det oprindelige Herlev

»Jeg synes tildels, det er et udtryk for, at vi i Herlev er i gang med en udvikling nu,  hvor vi fjerner os så meget fra den oprindelige sjæl, som byen havde, at vi er ved at omdanne kommunen. Så vi skal være påpasselige med,  at vi ikke i udviklingens og byggeiverens navn giver los og ændrer vores bys udvikling,« siger han, der på den anden side anerkender, at der også er eksempler på bygninger, som ikke er værd at bevare.

Han tilføjer dog, at han i de cirka 30 år, han har været en del af kommunalpolitik, aldrig har oplevet et emne, der har givet ham så meget respons fra borgerne.

Misvisende fremstilling

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) kan ikke genkende afstemningsresultatet, når han snakker med herlevborgerne, og sår tvivl om selve grundlaget for afstemningen – nemlig den nominering, som en anonym herlevborger har lavet, og som de 1.588 borgere må formodes at have stemt ud fra. For det første ved man ikke hvem, der står bag nomineringen, men heller ikke hvem, der har stemt, om de ifølge borgmesteren overhovedet er fra Herlev. Dernæst afspejler nomineringen med borgmesterens øjne mestendels et forsvar for det landsbyhistoriske Herlev og ikke efterkrigstidens Herlev, hvor kimen blev lagt til det moderne velfærdssamfund. Noget der ifølge ham er mindst lige så vigtigt at bevare, hvis ikke vigtigere.

»Jeg tænker, at det er et udtryk for en fremstilling af Herlev præget af en forestilling, som jeg ikke mener har bund i virkeligheden. Det er et udtryk for en disrespekt for den by, som udviklet sig over de sidste 60-70 år siden krigens tid, når man mener, at de almene boligområder, som er en stor del af velfærdssamfundets opståen og dannelse, har ødelagt byen, fordi landsbyens Herlev var at foretrække. Den argumentation har jeg svært ved at følge,« påpeger Thomas Gyldal Petersen.

det er et udtryk for en fremstilling af Herlev præget af en forestilling, som jeg ikke mener har bund i virkeligheden

Når det er sagt, bemærker han, at kommunen faktisk også gør meget ud af bevare de bygninger, der ligger før Anden Verdenskrig. Såsom ungdomsskolen, Højbjerggård, der lige er blevet renoveret. Kildegården, der skal renoveres. Hjulmandens Hus og Saxbo, som tænkes ind i det nye byggeprojekt på rådhusgrunden.

»Derudover er vi også optaget af de ejendomme, som er på private hænder. For eksempel Herlev Gamle Skole og kroen, at de bliver bevaret og indgår som en stærk del af byen,« understreger han og fremhæver, at det altså er usandt, når der står i nomineringen, at netop disse samt stationsbygningen er truet.

Borgmesterens pointe er altså, at kommunen i dag både bruger penge på at bevare de gamle gårde og huse, men også på at understøtte den almene boligsektor, da den er en del af det moderne velfærdssamfunds historie, som har defineret nutidens Herlev.

Bedre til at fortælle

Hvad mener du så, at afstemningen kan bruges til om noget fx taget i betragtning de forholdsvist mange (fra Herlev eller ikke), der har stemt?

»Jeg glæder mig over den historiske interesse, men det fortæller mig også, at vi måske skal være bedre til at fortælle, at vi prioriterer Herlevs kultur og historie. Og det giver også anledning til, at vi fortsætter dialogen om det, som vi har været i dialog om længe, nemlig hvordan sikrer vi bygninger, som både rummer det grønne og bæredygtige og  giver mere tilbage til byen,« påpeger han.