Professionel fodboldspiller efter DR-dokumentar: Overrasket og så alligevel ikke

I DR-dokumentaren: ‘Fodboldens usynlige syge’, som lige nu kan ses på DR og dr.dk, oplever man, hvordan flere kvindelige elitefodboldspillere kæmper med og har kæmpet med psykiske lidelser som tvangsmotion, anoreksi, bulimi og angst. Diagnoser de har fået blandt andet som følge af en række fysiske krav, som DBU indførte i 2013 herunder offentlige vejninger og forskellige fysiske tests.

I Herlev har den tidligere Månedens Sportsprofil, 27-årige Julie Nowak, der til daglig er professionel fodboldspiller i den italienske klub, Sassuolo, været tæt på nogle af kvinderne i dokumentaren og det miljø, der beskrives. Heldigvis er hun, der også har deltaget i nogle af de landsholdssamlinger, der bliver nævnt i dokumentaren, ikke selv blevet ramt af psykiske problemer, men det gør et stort indtryk på hende, at det har påvirket nogle af hendes tidligere træningskammerater i så stor en grad.

Ikke selv ramt

»Jeg var lidt overrasket over nogle af tingene, fordi mange af pigerne er nogle, jeg har spillet sammen med. For eksempel Mie Leth Jans (HB Køge, A-landsholdet) og Marie Maj Madsen (OB), da de beskriver, at man begyndte at veje spillere hver morgen til samling, da var jeg med. Det var til uge 19-samlingen, og Marie Maj fortæller, at det var startskuddet til, at hun fik anoreksi. Det er lidt skræmmende,« fortæller Julie Nowak på en telefon fra Italien.

For hende fyldte vejningerne ikke det store.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se, at der ikke har været noget til at gribe de piger.

»Jeg tænkte det ikke på den måde. Jeg kiggede ikke på andres vægt. Jeg stod op, og så blev jeg vejet, og så kunne de sige: ‘Du mangler måske at drikke noget mere vand’, så jeg tænkte slet ikke i de samme baner. De sagde jo, det var for at måle væskebalancen,« forklarer hun.

Til gengæld har det fornyede fokus gjort, at hun godt kan huske, at der har været mange situationer med holdkammerater, hvor man (træner m.fl., red.) har håndteret tingene på en ikke så pæn en måde. For eksempel blev der sagt til en, at hun var for tyk, men det var hun overhovedet ikke, for kvinder er bygget på forskellige måder. Så der var sådan nogle ting. Dengang sagde man ting uden at tænke over, hvordan det blev taget imod,« påpeger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Manglende mentaltræner

Hvorfor tror du, at det påvirkede nogle af de andre i højere grad?

»Der vil jo altid være nogle piger, som er mere følsomme over for sådan nogle ting. Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se, at der ikke har været noget til at gribe de piger. Mange vil sige, at det gør man også med herrerne (vejninger m.m., red.), men de har en anden psyke end vi, og de har også flere folk tilknyttede deres trup, som snakker om mad og mentalitet. Bare sådan noget som en mentaltræner det har mange herrehold, men langt fra alle kvindehold. Hvis man gik til en mentaltræner, så ville han nok have opfanget det. Her snakker du ikke med nogen,« forklarer Julie Nowak.

Hun skynder sig dog at sige, at forholdene er blevet væsentligt bedre på kvindesiden. Blandt har HB Køge og FC Nordsjælland, hvor hun selv har spillet, begge mentaltrænere, og hos HB Køge kan hun huske en episode med en holdkammerat, der havde det svært, men hvor klubben tog hånd om hende.

Er blevet bedre i kvindefodbold

»Der er sket meget, fra da jeg fik min første kontrakt for seks år siden til nu, hvor alt det her er kommet op i medierne. Dengang begyndte forholdene for kvindefodbolden at blive anderledes. Der kom mere mediedækning på kvinderne og generelt fik kvindefodbolden en opblomstring. Og det var en effekt, der også smittede af på andre ting. Det hele løftede sig en lille smule, og så kom der mere og mere på til, hvor vi er i dag. Jeg synes, at blandt andet HB Køge og FC Nordsjælland har gjort, at ligaen er blevet mere spædende, det er ikke bare fortuna og Brøndby,« vurderer den tidligere herlevspiller.

Hun understreger dog, at der endnu er en del banelængder, der skal løbes, før man er i mål med forholdene.

LÆS MERE: Portræt af Julie Nowak

»At det her bliver taget op, synes jeg er et symbol på kvindefodbold. Der er i lang tid ikke blevet taget hensyn til, at kvinder adskiller sig fra mænd, så på den måde er det her ikke en overraskelse. Man har tænkt, at fodbold er fodbold, og så behandler man dem der spiller fodbold på samme måde, men der er bare stor forskel på køn,« påpeger Julie Nowak, der er glad for, at det er kommet i medierne, så DBU og andre er tvunget til at tage stilling til det og overveje, hvordan man kan gøre det anderledes.

Senest har DBU-formand, Jesper Møller, sagt til DR, at man vil række ud til de kvinder, der har haft symptomer på psykiske lidelser som følge den træningspraksis, der har været i landsholdsregi. Det har man sagt efter en opfordring fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Kan ikke leve af fodbold i Danmark

Hvordan synes du, det står til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i dansk landsholdsfodbold?

»Der er også stadig langt igen i forhold til forskellene mellem herre- og kvindefodbold. Der er mange forventninger i forhold til at være elitefodboldspiller i Danmark, og som kvinde har du typisk mange ting ved siden af,« forklarer Julie Nowak, der før Italien-eventyret startede sidste sommer både arbejdede og studerede ved siden af fodbolden i HB Køge.

»Det giver en dårligere restitution, og så kan man blive skadet. Der findes også forskellig forskning i forhold til, hvordan kvinders menstruationscyklus kan påvirke. Harder (Pernille Harder, landsholdsspiller, red.) har snakket om, at de i Chelsea har en regel om, at lige så snart de har menstruation, så må de ikke træne. Det er skadesforebyggende,« uddyber hun.

Der er i lang tid ikke blevet taget hensyn til, at kvinder adskiller sig fra mænd, så på den måde er det her ikke en overraskelse.

Men sådan er det langt fra i alle klubber.

»Fordi der ikke rigtig er penge i kvindefodbold, så går man ikke yderligere ind i det, selvom det er vigtigt at sørge for, at kvinder ikke bliver skadet. Jeg havde både job og studie og fodbold, og så har man nærmest de samme forventninger til os, som man har til drenge, som kun kan nøjes med at spille fodbold,« pointerer Julie Nowak, der selv er flyttet til udlandet for at kunne leve af sin drømmesport.

Noget man altså endnu ikke kan i Danmark.