Sådan står det til med beskæftigelsen i Herlev

Antallet af ledige i Herlev steg kraftigt i forbindelse med corona-krisen. Faktisk var Herlev Kommune en af de hårdest ramte i hele Region Hovedstaden.

Men nye tal over antallet af A-dagpengemodtagere i Herlev viser, at beskæftigelsen siden corona-pandemien har taget et godt nøk opad, og det er noget, som formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Herlev Kommune, Maria Mankov (S), er positiv over.

»Lige nu ligger ledigheden i Herlev under niveauet for hele landet, og på den seneste rangliste for alle landets jobcentre er Jobcenter Herlev placeret som nummer otte. Det svarer til, at der er 90 fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse i Herlev Kommune, end man kunne forvente ud fra de socioøkonomiske rammevilkår,« fortæller Maria Mankov.

LÆS OGSÅ: 48-årig frifundet for alvorlige anklager

Antallet af A-dagpengemodtagere er helt præcist faldet fra 431 til 243 i perioden fra juni 2021 til juni 2022. Det er et fald på 188 fuldtidspersoner.

Fire tiltag har gjort forskellen

Maria Mankov peger på særligt fire tiltag i kommunen, som har været med til at nedbringe antallet af ledige.

De fire tiltag er et mere virksomhedsrettet fokus, et aktivt arbejde med småjob, opkvalificering og uddannelse i Jobcenter Herlev samt den såkaldte ‘jobbutik’, som startede op i 2019.

»Vi har særligt oplevet stor effekt af vores virksomhedsrettede fokus, der sikrer kvalificeret arbejdskraft i Herlev – arbejdskraft, som virksomhederne i Herlev og resten af hovedstadsregionen efterspørger. Jobcenterets egne virksomhedskonsulenter besøger virksomhederne og taler med dem om rekrutteringsbehov – og informerer dem om de mange forskellige værktøjer, som jobcentret kan tilbyde,« lyder det fra Maria Mankov.

Vi må være ærlige at sige, at med den nuværende efterspørgsel på arbejdskraft og med få ledige er det svært at opfylde målet

Og med fire tiltag, der alle kører godt, vil man i Arbejdsmarkedsudvalget i den nærmeste fremtid have fokus på de borgere, der endnu ikke er lykkedes med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

»Der kan være tale om borgere, som efter et langt arbejdsliv pludselig står overfor psykiske eller fysiske udfordringer, som gør at, de ikke længere kan varetage stillinger inden for de områder, hvor de tidligere har været beskæftiget. For borgere med psykiske udfordringer vil det også være interessant at kigge ind i muligheden for et endnu tættere samarbejde med psykiatrien,« siger Maria Mankov.

Derudover vil man i udvalget fokusere på anvendelsen af handicapkompenserende ordninger, så personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan komme i job eller uddannelse, ligesom man vi fokusere på, hvordan man i kommunen kan blive bedre til at arbejde sammen tværfagligt.

Fem mål opsat – fire når at blive realiseret

I Herlev Kommune har man lagt en beskæftigelsesplan for 2022, hvor der er opstillet fem resultatmål.

De fem resultatmål lyder, at antallet af om- og opkvalificeringsforløb skal forøges med 20 procent sammenholdt med 2019, at antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal nedbringes til 110 fuldtidspersoner i 2022, at 75 procent af rekrutteringsordrerne fra lokale virksomheder skal matches, så der etableres et ordinært job eller et opkvalificerende forløb med henblik på ansættelse i job, at mindst 75 procent af de jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende samt at mindst 340 fuldtidspersoner skal i fleksjob i 2022, og der skal etableres mindst 50 småjobs i løbet af 2022

Og Arbejdsmarkedsudvalget forventer, at fire ud af de fem mål hvis ikke realiseres så i hvert fald kommer meget tæt på at blive realiseret.

»Resultatmålet omkring rekrutteringsordrer har vist sig vanskeligt at realisere. Her har vi sat en yderst ambitiøst mål med at ville kunne matche 75 procent af de rekrutteringsordrer, vi modtager fra virksomhederne. Vi må være ærlige at sige, at med den nuværende efterspørgsel på arbejdskraft og med få ledige er det svært at opfylde målet,« lyder forklaringen fra Maria Mankov.