Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Sådan vil stormen Nora kunne mærkes i Herlev

Herlev går ikke fri af stormen Nora, og derfor kan vi forvente en meget blæsende fredag aften og lørdag morgen, oplyser metrolog hos DMI.

Det er ikke længe siden, at stormen Malik lagde vejen forbi byen, men noget tyder på, at endnu et omgang voldsomt blæsevejr slår vejen forbi Herlev. Stormen Nora har nemlig lige nu kurs mod Danmark og forventes at ramme landet fredag eftermiddag. Selvom de værste varsler ligger over den sydlige del af Danmark, så forventer DMI ikke, at Herlev går fri af Noras rusken.

Det oplyser Metrolog ved DMI, Lars Henriksen til Herlev Bladet.

»Der kommer perioder med blæst i Herlev, og man kommer til at mærke Nora. Men Københavnsområdet er på grænsen lige nu, så der skal ikke rykkes meget ved lavtrykket, før det kan blive enten værre eller mildere,« siger han og fortæller, at prognoserne i skrivende stund peger på, at Herlev og Københavnsområdet vil opleve hård vind til kuling med vindstød af stormstyrke.

Blæsten i Herlev kommer til det være værst fredag aften, sidst på natten og først på morgenen lørdag.

Knap så slem som Malik 

Sammenligner man det med stormen Malik, så vil det med de nuværende prognoser ikke opleves lige så slemt i Herlev, vurderer Lars Henriksen.

»Det bliver nok knapt så voldsomt som Malik i Herlev. Men anderledes ser det ud i den sydlige del af Danmark, hvor det forventes at blive værre, men mere kortvarig end Malik,« siger han og påpeger, at det er prognoser, og meget kan nå at ændre sig.

»Så vi afventer i spænding, hvordan det hele kommer til at arte sig,« siger han.

 

Hold dig opdateret på stormens udvikling på DMI’s hjemmeside. 

 

LÆS OGSÅ: De lokale natteravne ønsker sig mange flere ravne

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!