Sådan vil ung forsker revolutionere kampen mod hudkræft

I dag er der fem til 40 ugers ventetid for at komme til hudlægen. Fem, hvis du for eksempel bor i Kongens Lyngby, og 40, hvis du bor i Silkeborg eller Århus. Dog er ventetiden kun nogle dage ved mistanke om modermærkekræft (kræftpakkeforløb). Til gengæld er over halvdelen af alle modermærker, der bliver sendt ind i kræftpakkeforløb til plastikkirurgerne, godartede.

De lange ventetider skyldes ifølge læge, forsker og iværksætter, Niels Kvorning Ternov fra Herlev Gentofte Hospital, at sundhedsvæsenet er overbelastet og har været det i flere år. Hudlægerne modtager flere henvisninger end de kan nå at se på, og hovedparten af henvisningerne drejer sig om godartede tumorer, der kunne være håndteret hos ens egen læge.

LÆS OGSÅ: Opfordrer sundhedsvæsenet til at komme ind i kampen

»Det har været og er et problem, at over halvdelen af alle pletter, i kræftpakkeforløb, viser sig at være godartede. Og at der samtidig er et stort antal modermærkekræft-tilfælde, der bliver sendt som almindelige henvisninger. I yderste konsekvens kan man risikere, at de ondartede bliver behandlet for sent,« fortæller den 31-årige Niels Kvorning Ternov, der som medicinstuderende fandt på det, der nu er blevet til software-løsningen Dermloop – et klinisk redskab til at registrere mistænkelige mærker på huden, men også en læringsplatform, der ved hjælp af kunstig intelligens kan skræddersy den enkelte læges læringsforløb.

Apps skal gøre det nemmere

Dermloop betår af en lærings-app (Dermloop Learn) og en klinisk platform (Dermloop), der skal gøre læger bedre i stand til at håndtere hudlidelser på tværs af sektorerne. Lærings-app’en er gratis, og den kliniske del af løsningen (Dermloop) vil på sigt være noget regionerne skal finansiere. Lærings-appen hjælper læger og sygeplejersker til at blive endnu bedre til at diagnosticere hudsygdomme ved at træne genkendelse af mønstre understøttet af kunstig intelligens, der optimerer den enkeltes læringsforløb.

Den kliniske del af løsningen gør det nemt for en almen praktiserende læge at registrere en kompliceret eller mistænkelig plet via en smart-phone-app som kræver et dermatoskop (et specielt forstørrelsesglas, red.), som kobles på en smartphone og gør, at lægen kan tage et forstørret foto af huden. Den registrerede plet kan herefter vurderes af en hudlæge virtuelt inden for et par dage, hvorefter den praktiserende læge kan give svaret videre til patienten. Hvis patienten ender med at blive sendt videre til en hudlæge eller plastikkirurg, så vil denne læge kunne tilgå alle de tidligere registrerede data på en patient og bruge dem til den videre behandling.

Får hurtigere afklaring

Aktuelt er der, så vidt gruppen bag løsningen ved, ikke andre platforme internationalt, der har udviklet en løsning som Dermloop.

Patienterne får altså potentielt en langt hurtigere afklaring, uanset hvor i landet de befinder sig og skal ikke gå og være nervøse for, om de er købt eller solgt.

»Det geniale er, at det både er et uddannelsesredskab og et klinisk redskab, så de praktiserende læger kan få afsluttet nogle patienter, som de ellers ikke ville have følt sig trygge ved at afslutte,« påpeger Niels Kvorning Ternov, hvis overordnede mål er, at lægerne med tiden bliver så dygtige og sikre i deres diagnostik af mærker, at de henviser flere tilfælde af hudkræft og færre godartede mærker.

Ikke som i dag, hvor tendensen er, at der bliver sendt rigtig mange godartede mærker videre for at være på den sikre side. Noget der ifølge ham foregår over hele verden.

Det er nemlig sådan i dag, at praktiserende læger modtager meget sparsom uddannelse i diagnostik af mærker på studiet og undervejs i deres speciallæge-uddannelse, hvorfor de selv og på eget initiativ skal tilegne sig den viden og erfaring.

Ingen uddannelse i modermærker

»Du ser måske otte pletter på medicinstudiet, og så kan du ellers selv lære dig det ved sidemandsoplæring og selv læse op på det. Men det er pt. meget svært at tilegne sig viden om mærker på eget initiativ,« forklarer lægen, der understreger, at det absolut ikke handler om, at de danske læger ikke er dygtige nok, men derimod at de ikke har nem adgang til de redskaber og den viden, de skal bruge for at dygtiggøre sig på en effektiv måde i en ellers meget travl hverdag.

Indtil nu, bemærker han, der også tager ud og underviser de alment praktiserende læger i diagnostik.

»Jeg har indtil videre undervist omkring 300 praktiserende eller kommende praktiserende læger. De er ekstremt på, og der er allerede en lang venteliste til at komme i gang med den kliniske del af løsningen,« forklarer den unge læge og påpeger, at man i mellemtiden kan melde sig til et af hans kurser i hudtumor-diagnostik, eller man kan quizze i appens læringsplatform. Det anbefaler han også kursisterne at gøre.

»Jeg plejer at sige til dem, at de efterfølgende skal gå hjem og øve sig på 500 cases i appen, som jo er smart, fordi de får feedback med det samme« tilføjer han og understreger, at det godt kan betale sig.

»Statistisk set vil du som alment praktiserende læge se maks. ét modermærkekræfttilfælde pr. år i den virkelige verden. Via appen kan du se 20 tilfælde på fem minutter, så i løbet af 3,5 til fire timer, kan du som ung læge nå at se langt mere, end du ville have set på tre til fire år, og det betyder også, at du ret hurtigt kommer op på det samme mønstergenkendelsesniveau som en erfaren læge,« lyder det.

En win-win

For ham at se er det altså en win-win både for den praktiserende læge, der bliver bedre til at diagnosticere og dermed sender færre godartede og ressourcekrævende mærker til tjek, men også for patienterne.

»25 til 28 procent af alle modermærkekræfttilfælde er forsinkede i behandling med potentielt op til 40 uger, fordi de havner i det forkerte spor, og der er lang ventetid. Hvis det her bliver landsdækkende, så kan du, lige meget hvor du er, få en hurtig afklaring, hvis pletten er godartet og en hurtig behandling, hvis den er ondartet. Eller om du faktisk har en anden plet, der bør undersøges fordi den er mere suspekt end den, du selv var nervøs for. Hermed sørger vi for, at ressourcerne bruges bedst muligt,« understreger han.

25 til 28 procent af alle modermærkekræfttilfælde er forsinkede i behandling med potentielt op til 40 uger, fordi de havner i det forkerte spor, og der er lang ventetid

»Derudover håber vi på, at plastikkirurgerne vil være i stand til at planlægge deres kirurgi ud fra de registrerede billeder, når hudlægen har konstateret, at der er tale om almindelig hudkræft. Det vil betyde, at man kan behandle patienterne ved første besøg i stedet for, at patienterne først skal komme ind til et besøg for at få planlagt deres kirurgi og herefter et nyt besøg for at få foretaget kirurgien,« lyder pointen.

På den måde kan man lette sagsgangen, forklarer Niels Kvorning Ternov, som oplyser, at det også bliver billigere for regionerne, fordi der med Dermloop vil komme færre og mere relevante henvisninger, som teknisk set koster mindre pr. case. I dag betaler regionerne både de alment praktiserende læger, hudlægerne og hospitalerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mangler finansiering til drift

Er der slet ingen negative ting at sige om Dermloop?

»Jo, det tager længere tid for de praktiserende læger at registrere et mærke til virtuel diagnostik (når de bruger appen, red.), end det ville tage bare at henvise dem videre. Men det virker til, at sygeplejerskerne i almen praksis kan overtage opgaven,« fortæller iværksætteren, der også har fået kritik fra hudlæge-miljøet, som anfører, at hvis man kun fokuserer på en mistænkelig plet virtuelt, så er der en risiko for, at der bliver overset en ondartet plet et andet sted på kroppen.

Niels Kvorning Ternov anerkender kritikken, men pointerer, at praktiserende læger er rigtig gode til at sortere i, hvad der er relevant at sende videre, og at en registrering i Dermloop ikke betyder, at man skal droppe de fysiske besøg hos hudlægen. Tværtimod, konceptet går netop ud på at få sendt de helt rigtige patienter videre til fysisk vurdering og muligvis behandling hos hudlægen. Desuden giver løsningen de praktiserende læger en værdifuld feedback, der kan hjælpe dem med viden om, hvad de bør være mere opmærksomme på.

Håbet er, at vi inden for fem år kan være i hele landet. (…) Succeskriteriet er, at vi effektiviserer hudkræftdiagnosticeringen

Finansieringen fra Innovationsfonden udløber næste år. Hvad skal der ske fremover?

»Jeg håber vi finder driftsfinansiering fra et eller andet sted, sådan at vi får mulighed for at implementere løsningen bredere og nå ud til så mange borgere som muligt. Håbet er, at vi inden for fem år kan være i hele landet,« siger han.

I selve virksomheden Melatech, der ejer software-løsningen, har han modtaget finansiering til de næste to år. Men altså ikke til at udbrede Dermloop i det danske sundhedsvæsen.

Hvad drømmer du om?

»Succeskriteriet er, at vi effektiviserer hudkræftdiagnosticeringen. Målet fra starten var færre godartede tumorer, uden at vi nedsætter trygheden. Vi skal have færre godartede for lige så mange eller flere ondartede, der kommer ind,« pointerer Niels Kvorning Ternov.

Indtil nu har over 2.600 læger downloadet Dermloop, som pt. bliver testet på forsøgsbasis i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, oplyser manden bag.

Projektet er et samarbejde mellem det private og det offentlige, herunder virksomheden MelaTech, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden, Region Syd, Odense Universitetshospital samt Melanoma Institute Australia i Sydney. Sammen skal disse partnere udvikle, afprøve og implementere DermLoop til efteruddannelse af læger indenfor diagnostik af kræft i huden.