Hvert år bliver der den anden onsdag i maj afholdt det, der kaldes Dagplejedag. Her mødes dagplejer i alle byer landet over og tager på en fælles udflugt – og i år var altså ingen undtagelse.
Derfor var i alt 24 dagplejer fra Herlev onsdag samlet foran Hjortespring Rådhus. Her fik alle en juice og en figenstang af forvaltningen, og børnene kvitterede med sang.
Efter sang og figenstang gik de fleste dagplejer ned på græsplænen ved Kildegårdskolen Vest, hvor nye sange blev sunget, inden det var tid til madpakker.
I år var det Pia Jørgensen, der er dagplejer for Brumbasserne, der havde arrangeret turen. Hun beskriver dagplejedagen som en ren festdag – både for dagplejerne og for børnene. Du kan se billederne fra dagen i galleriet i toppen af artiklen.

Der er lukket for kommentarer