Beredskabet rykkede torsdag eftermiddag ud til seks ællinger, som var fanget på en altan i anden sals højde.
Ællingerne er så vidt vides udklækket på altanen og er faldet ned på gulvet og har ikke selv kunne finde ud.
Da Herlev Bladet møder beredskabet på stedet fortælle de, at det ikke er unormalt, at ænder ruger på altaner, men at de normalt selv kan finde ud.
Mange mennesker omkring Herlev Vænge fulgte interesseret med i aktionen.
Efter lidt søgen i Gadekæret er ællingerne nu genforenet med andemor.
Se de sødeste billeder og video fra aktionen og genforeningen af andemor og ællingerne her under.
Der er lukket for kommentarer