Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Skyldig i at stjæle 1.440 pakker snus

Retten i Glostrup har idømt en 44-årig mand et halvt års betinget fængsel for blandt andet at stjæle for knap 90.000 kroner tobak og øl. Desuden har han fået frakendt sit kørekort.

En 44-årig mand er blevet kendt skyldig i et langstrakt anklageskrift med hele 21 forhold, der blandt andet tæller tyveri af snus, cigaretter og øl.

Det skete for nylig ved Retten i Glostrup, hvor manden fik seks måneders betinget fængsel med samfundstjeneste, en bøde på 15.000 kroner samt frakendelsen af førerretten til biler i et år. Sidstnævnte skyldes, at han i en del af de 21 forhold ifølge anklageskriftet blandt andet har kørt for stærkt og/eller benyttet håndholdt telefon under kørslen. I syv af forholdene stod han til et klip i kørekortet.

Både øl og tobak

Størstedelen af anklagerne handler dog om, at manden både har snydt og stjålet for i alt 80.950 kroner fra Dagrofa S-Engros i Skovlunde og 6.205 kroner fra Bilka i Ishøj.

LÆS OGSÅ: Radikale: Journalisters videodækning af KB-møder kan blive for useriøs

Sidstnævnte tæller tyveri af 36 kasser øl, mens han stjal i alt 1.440 stk. Epok snuspakker lig med 59.400 kroner fra butikken i Skovlunde, som også har mistet 50 stænger 10-pakker Prince Rich til 21.550 kroner.

Forholdene er begået fra april 2019 til august 2021.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!