Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Spændingen stiger: Hvad skal der være – ét bud er kommet ind

Lokalerne til den tidligere Fakta på Herlev Torv bliver i disse dage renoveret. Men hvorfor, og hvad skal der mon ske? Herlev Bladet undersøger.

Der sker noget i de tidligere Fakta-lokaler på Herlev Torv, men spørgsmålet er hvad – og hvorfor? I den sidste uges tid har et par arbejdere revet noget af ydervæggen ned samt tømt den tidligere butik for inventar. Herlev Bladet har forsøgt at finde ud, hvad man skal lægge i det, og jagten på svar har om ikke andet kastet ét bud af sig, dog uden at vi har kunnet få det endeligt bekræftet.

LÆS OGSÅ: Tag på skraldejagt med unge

Det hele startede med, at to arbejdere på stedet uafhængigt af hinanden begge svarede ‘Silvan’ på spørgsmålet om, hvilken butik der skulle åbne.

Det fik Herlev Bladet til 1. marts at kontakte Silvan, hvilket skulle vise sig at være en temmelig tung omgang, da vi hverken kunne få kontakt pr. mail eller telefonisk. Ingen vendte tilbage, indtil i dag. Men før vi afslører svaret, så lad os gennemgå nogle af de ‘mellemstationer’ vi har besøgt undervejs.

Endnu større

Først kontakter vi udlejer. Det er Holberg Fenger Gruppen, der ejer matriklen. Ifølge ejeren er der pt. ingen afklaring på, hvem der skal leje lokalerne. Til gengæld oplyser man, at lokalerne bliver renoveret, fordi der skal skabes mere højde i dem, så de kommer til at ligne Normal ved siden af.

Det kunne jo så være det. Men før vi kaster håndklædet i ringen, kontakter vi også nabobutikken til den anden side Røde Kors Butikken.

»Jeg har hørt, at de er ved at gøre butikken lækker til en ny lejer, og jeg ved, at Silvan blandt andet har set på den, men det er et stykke tid siden, og dengang var de ikke interesseret. Der var for lidt plads,« fortæller butikschef Stig Bergmann, der understreger, at det jo er von hørensagen.

vi mener, at vi har den bedste placering i bygningen over for centrets hovedindgang

Om renoveringen pt. har han også et bud. Her har han hørt, at det er for at åbne op og lave vinduer ud mod torvet lidt a la Normals facade.

»Og nu flytter Normal jo ind i centret, så lokalerne kan blive endnu større,« bemærker han underforstået, hvis man slog dem sammen.

Er der nogen butikker, du særligt gerne vil have ind?

»Nej, ikke specielt. Vi mener, at vi har den bedste placering i bygningen over for centrets hovedindgang, så vi er godt tilfredse,« siger han, men tilføjer, at en af hans kollegaer gerne vil have Bahne ind.

Svaret

Tilbage til svaret fra Silvan. Det lykkedes ad omveje at få kontakt til en HR-manager, som gerne vil undersøge og svare tilbage:

‘Jeg beklager at du ikke har hørt noget fra vores presseafdeling. Det er dog ikke noget, vi ønsker at deltage i på nuværende tidspunkt,’ lyder beskeden.

Så deeeet.

Ved du mere, og kan du få det bekræftet af Silvan, så kontakt os endelig på:

redaktion@herlevbladet.dk

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!