Spørgsmål: Hvad skal man gøre, hvis ens nabo pludselig ‘forsvinder’?

»Det må være så forfærdeligt at dø mutters alene,« siger Anne Østergaard Kirketerp, der er frivillig aktivitetsleder for Besøgstjenesten under Røde Kors Herlev.

Det sker desværre en gang imellem – også i Herlev, og det er netop på baggrund af sådan et tilfælde, at Anne Østergaard Kirketerp har kontaktet Herlev Bladet og stiller spørgsmålet: Hvad skal man gøre, hvis ens nabo pludselig forsvinder fra opgangen og offentligheden?

LÆS OGSÅ: Sådan står det til med beskæftigelsen

For nylig blev hun ringet op af en af sine frivillige, som fortalte om en nabo i opgangen.

»Hun havde undret sig over, at damen havde manglet i gadebilledet i noget tid og havde også set, at postkassen var begyndt at bugne med post. Men hun vidste ikke, hvem hun skulle ringe til, så hun ringede til kommunen. Her fik hun fat i omstillingen, som henviste hende til politiet,« fortæller Anne Østergaard Kirketerp, der som den frivillige syntes, at det måske var for meget at kontakte politiet, når hun nu ikke vidste, hvad der var sket, og hvor naboen var henne.

»Så kontaktede hun ejendomskontoret, som fik politiet til at komme og banke på døren. Da der ikke blev svaret, fik man en låsesmed til at åbne døren,« fortsætter Anne Østergaard Kirketerp og bemærker, at man fik bekræftet sin mistanke om, at kvinden var død og havde ligget død i lejligheden i lang tid ud fra lugten at dømme.

»Skulle og kunne man have gjort noget tidligere, og i så fald hvad?,« spørger Anne Østergaard Kirketerp.

Bør kunne ringe til kommunen

Selv mener hun, at man bør kunne ringe til Herlev Kommune og få mere hjælp udover en henvisning til politiet.

»Jeg synes, det er nærliggende, at man kan ringe til kommunen, som tager affære og siger: ‘Det vil vi gerne undersøge for dig, vi vender tilbage,« påpeger hun, der sagtens kan sætte sig ind i den magtesløshed, som hendes frivillige følte.

Derfor opfordrer hun også herlevborgerne til at være mere opmærksomme på hinanden.

Derfor tror jeg også, at vi selv skal være mere åbne og holde øje med hinanden

»Det er jo ikke alle ældre, der får hjemmehjælp eller har familie, der kommer på besøg, og nogle bor også alene i eget hus,« siger hun, der i kraft af Besøgstjenesten, hvor hun har været i 10 år, har fået indblik i blandt andet ensomhed.

»Jeg tror, ensomhed er et rigtig stort problem og større end man aner. Det skyldes måske også, at det er så tabubelagt,« vurderer hun.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 viser 12,4 procent af danskerne tegn på svær ensomhed. Det svarer til omtrent én ud af otte. Derudover er andelen, der ofte er ‘uønsket alene’, steget med 3,5 procent fra 2010 til 2021 (Vidensportal.dk).

Artiklen fortsætter under billedet.

Mere opsøgende

I Herlev er der også et mangfoldigt foreningsliv, og det bør man ifølge Anne Østergaard Kirketerp også kunne bruge i den her sammenhæng. Men hendes fordom er, at det er lettere sagt end gjort. For ud fra egne erfaringer har hun set, at det kan være svært at få foden indenfor i de sammentømrede foreninger, når først man som ny har taget sig sammen. Der er nemlig ofte ‘faste pladser’.

Derfor går en del af hendes opfordring også på, at vi skal være mere indbydende og inkluderende, men det forudsætter også, at dem, der står uden for fællesskaberne, også selv er opsøgende, understreger hun.

Selv var hun i 2021 med til at få etableret ‘Samtalebænken’ ved Hjulmandens Hus. Netop som et forsøg på at inkludere og invitere ‘en fremmed’ indenfor.

»Men jeg har desværre ikke set mange på den bænk, så det er nok mere svært end som så. Derfor tror jeg også, at vi skal være mere åbne og holde øje med hinanden,« siger hun, der også opfordrer borgere, der ønsker en besøgsven til at kontakte hende.

Det gør man på telefon: 51 82 44 39. Der er pt. 25, som får besøg i Herlev, og 18 besøgsvenner, og der kan sagtens bruges flere.

Derudover kan man også kontakte Røde Kors’ Vågetjeneste, hvor frivillige sidder med ved dødslejet, så ingen dør alene. Det gør man på telefon: 30 48 85 84.

Ældrerådet og kommunen reagerer

Hos Ældrerådet bakker forperson Grethe Klarskov Simonsen op. Hun har talt med Anne Østergaard Kirketerp, og på baggrund af deres snak har hun taget kontakt til forvaltningen.

»Man har nu gjort antræk til, at de folk, der sidder telefonerne ved, hvem de skal henvise til (jf. Anne Østergaard Kirketerps historie, red.), og det er visitationen eller de forebyggende medarbejdere, så den har man handlet på, og så har vi i dag (torsdag, red.) haft en tryghedskonference i kommunen, hvor tryghedskonsulenten fortalte, at hun også havde handlet på sagen, som hun kendte i forvejen,« fortæller forpersonen.

gør da indtryk, men omvendt kan vi også gøre et stort arbejde for at at få fat i ensomme, men der er også nogen, som vil være sig selv

Hun tilføjer, at noget af det, som tryghedskonsulenten gør, er at gå rundt til de forskellige opgange og holde ‘tryghedssamtaler’.

»Og så har jeg bedt om, at tryghedkonsulenten tager fat i ejendomsfunktionærerne. De forebyggende medarbejdere har også lavet aftaler med en del af dem, så hvis ejendomsfunktionærerne oplever folk, som har behov for hjælp, så kan de henvise til de forebyggende medarbejdere,« forklarer hun.

Hvilket indtryk gør sådan en historie på dig, som den Anne Østergaard Kierketerp fortæller?

»Den gør da indtryk, men omvendt kan vi også gøre et stort arbejde for at at få fat i ensomme, men der er også nogen, som vil være sig selv på trods af rigt foreningsliv, og der er også nogle, som vælger ikke at tage imod de forebyggende hjemmebesøg,« påpeger hun, der selv har arbejdet 30 år i ældreplejen og en gang imellem også er stødt på historier, som den nævnte.

»Man skal prøve at granske den enkelte sitation, var der noget, vi kunne have gjort. Den borger, som er utryg, hun kan nu få hjælp med det samme, og det er dejligt, at der er nogen der reagerer. Derudover kan man håbe på, at der også internt i ejendomsselskabet måske bliver talt om, hvad man kan gøre,« vurderer Grethe Klarskov Simonsen.

Hun fortæller i øvrigt, at alle borgere, der ikke modtager hjemmehjælp, bliver inviteret til et forebyggende hjemmebesøg fra de fylder 75 år og frem. Og bor de alene, får de en invitation fra når de fylder 70. Se mere her.

Fakta

Hvert år dør ca. 50.000 mennesker i Danmark. Af dem dør omkring hver 10. uden familie eller venner omkring sig (Røde Kors).

I 2009 døde cirka 21 procent i eget hjem, hvor andelen var steget til cirka 25 procent i 2019 (Ædre Sagen).

I Herlev døde 44 i eget hjem i 2020 ud af 351 lig med 12,5 procent (Sundhedsdatastyrelsen).

Læs mere Røde Kors Herlevs forskellige tilbud her.