To nye initiativer skal gøre det nemmere for herlevborgerne at blive hørt

Med ord som borgerdemokrati, borgerinddragelse og borgermøder har mangt en politiker i de senere år om ikke andet så givet udtryk for en intention om at mindske afstanden mellem borger og kommune. Men med to nye initiativer i Herlev Kommune er der skabt grobund for mere end bare ord og intentioner.

Med SF og Enhedslistens forslag fra november 2021, som blev vedtaget på denne uges kommunalbestyrelsesmøde, bliver der åbnet for borgerforslag.

Styrker det direkte demokrati

»Vi har indhentet inspiration fra andre kommuner, og vi synes, det er en god skik at åbne op for, at borgerne i Herlev kan skabe mening omkring et emne, som har en betydning i deres hverdag. Det bliver spændende at se, hvilke erfaringer vi får, men fra andre de kommuner ser det lovende ud, men det er klart, at vi bliver nødt til at prøve det af og se, hvordan det går,« lød det fra Enhedslistens Ibrahim Benli på kommunalbestyrelsesmødet.

»Det her bliver en styrkelse af lokaldemokratiet, en schweizisk eller kurdisk model, hvor vi prøver at styrke det direkte demokrati, hvor borgerne får mulighed for at stille forslag, som vi i kommunalbestyrelsen skal forholde os til,« påpegede han.

vi glæder os til, at der kommer nogle forslag, som vi kan nyde fremme af i kommunalbestyrelsen, men som måske også nogle gange kan udfordre vores tankegange

Arly Eskildsen fra det andet forslagsstillende parti SF supplerede:

»Det er positivt, at det politiske system bliver udfordret en gang imellem, hvis der er nogle borgerstrømme, som ikke bliver fanget af de politiske partier. Så får vi en ekstra kanal ud til, hvad der rører sig i vælgerhavet. Vi skal ikke forlange for mange stemmer, men det skal heller ikke være for nemt, så at alle mulige mærkelige forslag kan komme frem. Der skal være en vis folkelig opbakning blandt vælgerne,« vurderede han.

»Så vi glæder os til, at der kommer nogle forslag, som vi kan nyde fremme af i kommunalbestyrelsen, men som måske også nogle gange kan udfordre vores tankegange,« lød det.

Forskel på antal underskrifter

Også Hanne Bjørn (C) havde meldt sig på talerlisten:

»Vi bakker op om en god idé, og man kan jo bare se på det nationale plan, at borgerforslag kan være med til at skabe en debat i offentligheden, som politikere ikke har taget op og ikke har set er et kæmpe problem,« sagde hun.

Mens der som nævnt skal 300 underskrifter til i Herlev, kræver det lidt mere for at få sit forslag behandlet i Folketinget – nemlig 50.000 underskrifter. Se mere her.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at den nye borgerforslags-ordning i Herlev er lavet med afsæt i inspiration fra lignende ordninger i Rødovre, Odder og Gladsaxe kommuner. Dog kræver det 500 underskrifter i Rødovre, 358 i Odder og 400 i Gladsaxe. Også i Ballerup har man i nogle år kørt med borgerforslag. Her kræves 450 underskrifter.

Borgerne får en tillidsrepræsentant

Udover en kortere afstand til politikere får herlevborgerne nu også mulighed for at mindske afstanden til kommunens forvaltning. Det sker, når man får ansat en såkaldt borgerrådgiver. Noget der med det nye vedtagne budget er sat 700.000 kroner af til årligt.

I aftaleteksten fremgår, at der skal være tale om en uvildig borgerrådgiverfunktion, som får ansvaret for, at:

· Understøtte, at der ydes god og korrekt service overfor borgerne.

· Påse, at kommunen overholder god forvaltningsskik og lovgivningen indenfor forvaltningsret.

· Sikre, at sagsbehandling samt dialog og kommunikation med borgerne foregår i et forståeligt sprog.

· Forebygge klager og understøtte læring af de klager, der kommer.

Hvornår vedkommende skal ansættes fremgår ikke, men pengene er afsat fra 2023.