Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Netto-medarbejder stjal cigaretter til kammeraterne

En 21-årig ung mand er blevet dømt for systematiske småtyverier, mens han arbejdede som kassemedarbejder i Netto. En anden har også fået dom, mens en tredje afventer.

To 19-årige mænd fra Herlev er for nylig blevet straffet med betinget fængsel og dagbøder for systematisk at have stjålet primært cigaretter, men også sodavand og slik fra Netto i Dildhaven. Ulovligheder, som de begik helt tilbage i januar-februar 2016. Det blev bestemt i en domsmandssag i Retten i Glostrup.

En tredje, der også var med, afventer stadig sin dom.

Sagen tager udgangspunkt i en 21-årig mand, der på daværende tidspunkt arbejdede som kassemedarbejder i Netto-butikken.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser cigarettyv

12. januar 2016 ved 21-tiden undlod han ifølge anklageskriftet at registrere seks pakker cigaretter i kasseapparatet og snød dermed butikken for i alt 264 kroner.

Samme aften cirka 20 minutter senere gjorde han det samme med otte pakker til en værdi af 352 kroner. Og 19. januar gjaldt det fire pakker.

Medgerningsmænd

Samme mønster gentog sig i ugerne efter med både cigaretter, slik, sodavand og sprut, og flere gange havde han to af sine kammerater med i butikken, som aftog varerne og gik.

Kassemedarbejderen fik 40 dages betinget fængsel plus samfundstjeneste for noget vold, mens den ene 19-årige fik fire dagbøder af 125 kroner. Primært fordi hans sag var så gammel, som den var. Den anden 19-årige er endnu ikke blevet dømt på grund af en anden sag.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!