På mange måder var det en historisk dag hos B1973 søndag, hvor både en ny skulptur og et nyt stadionnavn blev fejret.
Den nye skulptur står ved omklædningsbygningen/indgangen til bane 1 og Ministadion, og blev bestilt af den tidligere formand nu afdøde Bo Mondrup de Fries for mere end et år siden.
Om skulpturen skrev Bo Mondrup de Fries selv, at ‘statuen skal udstråle det B1973 står for nemlig fællesskab, det vi har løftet på små 40 år, var aldrig sket uden det fællesskab.’
Samtidig med at skulpturen blev afsløret blev Ministadion også navngivet ‘Bo Mondrup Arena.’
Og søndagen hos B1973 blev ikke mindre festlig af, at Mette Meinertz fra bestyrelsen havde vundet en konkurrence, hvor gevinsten var 200 pølser og 200 Cocio, der fik ben at gå på i det dejlige vejr.
Der er lukket for kommentarer