Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Tidligere folketingskandidat vil vække unge herlevborgeres interesse for politik

Asham Agha Nadeem, der stillede op til folketingsvalget i 2022 for Frie Grønne, holder forpremiere i Herlev Teaterbio på podcasten 'Gadens Parlament'.

I 2022 stillede 25-årige Asham Agha Nadeem op til Folketinget i Københavns Omegns Storkreds for Frie Grønne, og selvom han ikke kom ind, høstede han en del erfaringer. Blandt andet den, at flere unge herlevborgere ifølge ham ikke er specielt interessede i politik.

LÆS OGSÅ: Herlev Bladet stifter debatpris for unge

Det vil han og makkeren Daniel Tomicic, der også er tidligere folketingskandidat, gøre noget ved i en ny podcast, som får sin forpremiere i Herlev Teaterbio.

‘Vi vil bruge podcasten som et mobiliseringsprojekt og få de unge i Herlev til at finde en interesse for politik og vise det faktisk godt kan være sjovt,’ skriver han til Herlev Bladet.

Politik skal være mere tilgængeligt

Podcasten hedder ‘Gadens Parlament’ og skal ifølge Asham Agha Nadeem ses som en fortælling om sameksistensen af to verdener der oftest betragtes som hinandens modsætninger. Værterne er begge vokset op i de såkaldte ghettoområder og forsøger nu at skabe fortællinger, der skal gøre politik og samfundsorienterede emner mere relaterbart og tilgængeligt, lyder det.

Forpremieren, der er fuldt booket, finder sted på fredag 3. marts klokken 18 og vil bestå af live panel-talk samt selvfølgelig det første afsnit.

Man kan høre med på Spotify og Apple Music samt se den på Youtube.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!