Tilsynsrapport: Ekstraordinært mange misbrugere i Herlev i 2022
En rapport fra Socialtilsynet vurderer, at Herlev Kommunes misbrugsbehandlingstilbud er blevet udfordret af i 2022 at have haft indskrevet tæt på 80 procent flere borgere, end det var normeret til. Det er dog ikke gået udover behandlingen, påpeger leder.
Herlevs misbrugsbehandlingstilbud kaldet Kagshuset har i flere år haft en ifølge leder Niels Løppenthin passende normering på 110 borgere. Det er, hvad man maksimalt har kunnet håndtere med det antal ansatte, der er. Men så i 2022 skete der et skred.
Af en eller anden årsag, som man ikke har kunnet fastslå konkret, steg antallet af borgere med behov for hjælp til deres narko- og/eller alkoholmisbrug markant, og i slutningen af 2022 var der indskrevet 195 borgere – altså en stigning på 77 procent i forhold til normeringen på 110. Det betød altså, at man havde flere indskrevne, end man var godkendt til, oplyser Socialtilsynet i sin nyeste rapport fra december sidste år.
Herlev stiger mest
»Det ER ekstraordinært. Stigningen i Herlev er mere eksplosiv, selvom der er en generel tendens i nordvestegnen til en stigning,« fortæller Niels Løppenthin, der har ringet rundt til flere sammenlignelige nabokommuner for at høre om deres erfaringer.
Her oplever man også en stigning, men ikke så stor som i Herlev.
»I takt med at nogle borgere, ikke mindst de, som har alkoholproblemer, har givet udtryk for, at de synes, corona-epoken har været en svær tid, så er deres misbrug pludselig blomstret op igen,« forklarer lederen.
Han tilføjer, at stigningen udover alkohol som nummer ét primært har fordelt sig på hash- og kokainmisbrugere.
Én medarbejder mere er løsningen
Spørgsmålet er så, hvad skal der gøres for at komme udfordringerne til livs, og er der blevet gjort nok til at starte med? Spørger man Socialtilsynet, fremgår det af rapporten, at Kagshuet har behandlet flere borgere, end man var godkendt til. Derfor skal ledelsen først og fremmest ansøge tilsynet om godkendelse af flere pladser. Noget man faktisk også var i gang med at forberede, før tilsynet kom på besøg, oplyser Niels Løppenthin.
Det ER ekstraordinært. Stigningen i Herlev er mere eksplosiv, selvom der er en generel tendens i nordvestegnen til en stigning
»Da tilsynet kommer, er vi godt i gang med at følge op på det her. I flere år havde vi ligget på et antal indskrevne på tæt på 110. Da jeg selv startede i 2020, blev vi godkendt til 110 i stedet for 70, vi hidtil havde kørt med. Så over lang tid har vi også set en stigning. I 2022 oplever vi så, at der kommer en stigning måned for måned, og i anden halvdel af året er vi oppe på 140 til 150. Grunden til, at jeg ikke gør noget lige med det samme, er, at jeg kan ikke råbe ‘ulven kommer’, hvis tendensen viser sig at være noget, der forsvinder igen. Men da jeg i det tidlige efterår kan se, at det bliver ved, så nævner jeg det over for mine chefer, der bakker op om, at vi må handle på det,« forklarer han.
Hvad gjorde du så for at nedbringe antallet?
»Vi startede med at kigge på, hvad vi selv kunne gøre for at få tallet lidt længere ned. Vi kunne blandt andet skrue lidt på nogle knapper. Nogle havde været indskrevet længe og kunne godt udskrives, og så kunne vi være mere skarpe på, hvem vi skal have i behandling,« fortæller Niels Løppenthin, der også fra kommunalbestyrelsen har fået opbakning til en tillægsbevilling på 650.000 kroner for 2023 til ansættelse af yderligere en behandler med speciale i stofmisbrug.
»Så er vi, hvor vi mener, at vi skal være,« vurderer lederen, der uddyber, at man på bud fra Socialtilsynet før jul indsendte en handlingsplan, hvor man også vil gå efter en opnormering måske til 150.
Har ikke påvirket behandlingen
Når det er sagt, understreger han, at stigningen i antal misbrugere ikke har haft konsekvenser for behandlingstilbuddet.
»Vi har ikke slækket på kvaliteten i behandlingen af borgerne. De har fået den behandling, de skulle. Men der har været en stigning, som vi har håndteret ved at løbe stærkt, men det er ikke gået nævneværdigt ud over kvaliteten,« påpeger Niels Løppenthin, der forsikrer, at man heller ikke skal frygte, at det får konsekvenser for den fremtidige misbrugsbehandling i kommunen.
Dét på trods af Socialtilsynet i sin rapport blandt andet beskriver, at ‘medarbejderne oplever, at det høje antal samtaler som den enkelte medarbejder har, kan gå udover kvaliteten af behandlingen af den enkelte, og at det kan være svært at ‘tømme hovedet’ mellem samtalerne.
der har været en stigning, som vi har håndteret ved at løbe stærkt, men det er ikke gået nævneværdigt ud over kvaliteten
Derudover får den afdeling, der hedder BAF (Bolig-Arbejde-Fritid) for dem med langvarige misbrug også en del kritik. Blandt andet for nogle dårlige fysiske rammer og manglende rengøring, som i lav grad understøtter trivsel og udvikling. Men også for utilstrækkelig tid til socialfaglig hjælp og individuelle samtaler.
I sidstnævnte tilfælde er centerlederen ikke enig i præmissen for kritikken.
Ikke enig i kritik
»Den del af vores behandling har været uforandret i mange år, og Socialtilsynet har lavet rapporter i hele perioden, hvor man ikke har kritiseret disse forhold. Jeg er enig i, at vi har et lille lokale, men meningen med rummet er, at det to gange om ugen er et åbent værested med morgenmad, og så kan man samtidig få sin substitutionsmedicin, antabus med mere. Det er ikke meningen, at der skal være terapeutisk behandling«, påpeger han.
»Budskabet er: Henvend jer fortsat trygt. Vi tilbyder behandling af god og høj kvalitet. Hvis man ringer på vores hovednummer, så hører vi kort, hvad det drejer sig om, og så kigger vi i kalenderen og finder en tid gerne inden for den uge, man ringer i. Så kommer man ind til os og får en kop kaffe og en samtale, hvor vi snakker om problemet. På den ugentlige behandlingskonference beslutter vi så, hvem af vores behandlere, der vil være den rigtige« fortæller han og tilføjer, at centeret blandt andet har psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker til rådighed.
Summa summarum mener Niels Løppenthin ikke, at han kunne have handlet anderledes. Og skulle der komme en ny pukkel, som skal nedbringes, vil han gøre det samme.
»Jeg synes retfærdighedsvis, at vi lige måtte se, om det var en stigning, der var varig, og jeg synes ikke, vi kunne have gjort det meget anderledes,« fastslår han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Stigning i antal misbrugere
· Ifølge Sundhedsstyrelsens delrapport fra december 2022 var 19.232 personer i stofmisbrugsbehandling i 2021 mod 10.827 i 2002. Det er en stigning på 77,6 procent. Dog er tallet ikke steget så meget de senere år.
· 57 procent af dem, der i 2021 havde angivet et hovedstof som årsag til deres misbrug, anførte hash.
· Det er også hash og og blandt andet amfetamin og kokain, der dominerer som hovedstof blandt de unge. Færre har heroin som hovedproblem for deres misbrug.
· Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er antallet af personer i offentligt finansieret alkoholmisbrugsbehandling ligeledes steget fra 6.665 i 2006 til 22.875 i 2021. En stigning på 243 procent.
Kagshuset er Herlev Kommunes ambulante misbrugsbehandlingstilbud til borgere fra 13 til 85 år. Består af tre afdelinger: Symfonivej (Kagshuset), der varetager ambulant behandling for borgere fra 26 til 85 år. En ungeafdeling for unge fra 13 til 25 år. Og BAF (Bolig-Arbejde-Fritid), som er et værested og medicinudleveringssted for substitutionsbrugere. Altså folk, der har et ‘fast’ og længerevarende misbrug, og som skal have for eksempel metadon.
Der er lukket for kommentarer