Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To mænd udvist for illegalt arbejde

Onsdag iværksatte myndighederne en koordineret aktion mod social dumping på to byggepladser, hvoraf den ene var i Skovlunde.

To sydøsteuropæiske mænd, som udførte murerarbejde for et dansk firma uden arbejds-/opholdstilladelse i Danmark, blev onsdag sigtet i en koordineret aktion mod social dumping. Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag.

Aktionen blev udført af Københavns Vestegns Politi i samarbejde med Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og den fandt sted på to byggepladser i Ballerup og Skovlunde.

LÆS OGSÅ: Fatal højresvingsulykke

De to mænd erkendte begge forholdet og fik en bøde på hver 3.000 kroner og en udvisning af Danmark med indrejseforbud i to år. Virksomheden, som havde ansat de to mænd, blev også sigtet og vil modtage en bøde for overtrædelsen.

En tredje mand

Der var også en tredje mand af afrikansk afstamning, der på sigtet på en byggeplads i Ballerup. Her foreviste han et sygesikringsbevis tilhørende anden person og var desuden ikke i besiddelse af en gyldig arbejdstilladelse, hvorfor han torsdag fik en straksdom på 10 dages fængsel samt indrejseforbud i fire år.

»Aktionen er en del af det tætte regionale samarbejde mellem Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, SIRI og os, hvor vi søger at dæmme op for social dumpning,« siger politikommissær Tue Lauenblad, som forventer at der komme flere lignende aktioner i fremtiden.

Politiet efterforsker stadig, hvorvidt at virksomheden som afrikaneren arbejdede for, skal sigtes.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!