Udmelding: Letbanen kan ikke færdiggøres med det nuværende budget
Verdenssituationen med diverse kriser har gjort, at anlægsbudgettet skal forøges, og det skal ejerkommunerne blandt andet finansiere. Derudover erkender direktør, at han har undervurderet projektet.
Letbane-byggeriet kan ikke færdiggøres med det nuværende anlægsbudget. Det er udmeldingen i en pressemeddelelse fra Hovedstadens Letbane tirsdag.
Årsagen er mangel på kvalificeret arbejdskraft, samt stigende priser på råvarer, komponenter og jorddeponering som følge af COVID-19 og krigen i Ukraine verdenssituationen, der har skabt generelle udfordringer i de globale forsynings- og leverancekæder.
Projektet er så fremskredent, at størstedelen af anlægsarbejdet er gennemført, mens de mere transportrelaterede arbejder med skinner og tog er påbegyndt. Med dette faseskift er der nu et grundlag for at vurdere, hvordan bl.a. de tidligere forsinkelser af ledningsomlægninger og anlægsarbejder slår igennem i den sidste del af anlægsfasen.
Måske 10-15 procent dyrere
»Faseskiftet giver indsigt både bagudrettet og frem til åbningen af Letbanen og er derfor det rigtige tidspunkt at genevaluere projektets risikoprofil. Der er mange faktorer, som påvirker projektets risici, bl.a. de uventede globale faktorer med covid og krigen i Ukraine, der har gjort det ekstremt udfordrende for os at sikre fremdriften og økonomien på projektet. På baggrund af den ændrede risikoprofil vurderer vi derfor nu, at det ikke er sandsynligt, at Letbanen kan færdiggøres med det nuværende budget,« siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane, i pressemeddelelsen.
Det fremgår ikke præcist, hvor mange flere penge, der skal findes, men det oplyses, at opskrivningen af niveauet for risici svarer til en forøgelse på 10-15 procent af det samlede anlægsbudget.’
LÆS OGSÅ: Vinderen af årets handicappris
Den forøgelse skal finansieres af letbanens ejere, som er Region Hovedstaden og de 11 ejerkommuner deriblandt Herlev.
Hovedstadens Letbane orienterer nu ejerkredsen om, at der igangsættes en detaljeret gennemgang af projektets økonomi og budgetgrundlag. Denne gennemgang forventes at blive forelagt bestyrelsen i løbet af 2023. I mellemtiden arbejder selskabet målrettet i tæt samarbejde med projektets entreprenører og myndigheder på at håndtere de mange risici optimalt og at sikre den vigtige fremdrift på letbanen, så den som planlagt kan åbne i 2025, lyder det.
Erkender: Har undervurderet projektet
Udover verdenssituationen har letbane-byggeriet også været ramt af andre udfordringer.
Projektets komplicerede rammevilkår har været kendt fra starten, men er blevet forstærket af udfordringerne i de globale forsynings- og leverancekæder. Byggeriet af Letbanen blev således igangsat i 2018 med rammevilkår, der fra starten indeholdt stor kompleksitet – ikke mindst i relation til de mange interessenter, da projektet berører hele 9 vejmyndigheder, flere end 50 forskellige ledningsejere, adskillige jernbanekrydsninger og 8 kontrakter.
Der måtte desuden forhandles en ny tidsplan allerede før anlægsstart pga. procesmæssige forsinkelser i forbindelse med ejergodkendelsen. Samtidig blev ledningsomlægningerne ikke som vanligt foretaget forud for kontraktindgåelse med entreprenørerne, hvilket har betydet, at lednings- og anlægsarbejder i vidt omfang har skullet foregå parallelt.
»Når vi sammen med vores entreprenører kigger tilbage på opstarten og vores indledende prioriteringer, kan vi i dag se, at vi nok har undervurderet konsekvenserne af kompleksiteten i projektet. På papiret kan det måske se enkelt ud, men i realiteten må vi erkende, at vi ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes bl.a. vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang. Antallet af ledningsejere, vejmyndigheder og entreprenører har gjort processerne mere komplekse end forventet, særligt med de globale udfordringer vi har stået med. Det har ikke været enkelt, og det er en læring, som vi vil gøre meget brug af i de afsluttende faser,« uddyber Erik Skotting.
Der er lukket for kommentarer