Unge Klumme: B1973 dyrker fodbold og social bæredygtighed

Af Malou Granskov Skovby, 25 år, medlem af SF og lærerstuderende

Herlev er mere end blot en by på landkortet, det er min by. Hvor fællesskabets hjerte slår, ikke mindst i min elskede fodboldklub, B1973. 

Fra mine første skridt på banen som syvårig til rollen som træner i dag, har jeg oplevet, hvordan vores klub ikke blot dyrker passionen for fodbold, men også bærer faklen for social bæredygtighed og inklusion. 

Eftersom to knæskader i en tidlig alder har sat mig udenfor spillet, har jeg taget rollen som træner for to unikke hold i klubben. 

Fodboldfitness-holdet bringer såvel unge og gamle som erfarne og nye spillere sammen i en fælles passion for sporten og samvær. Det vi ser i klubben, er et eksempel på det mangfoldige samfund vi bør have overalt. Det handler om fællesskabets glæde og styrke. 

Vores åbne døre bød også mennesker med et udviklingshandicap velkommen, og her opstod det andet hold: Alpetoppen. Her bliver der ikke bare formet fodboldspillere, men skabt en platform for venskab, fællesskab og personlig udvikling. Vores mål er ikke kun at vinde kampe, men at skabe relationer på en bæredygtig måde, der varer livet ud, og det er tydeligt hvilken enorm forskel det gør for disse mennesker, når vi investerer i dem. 

Dette er kernen af social bæredygtighed i praksis. B1973 som fodboldklub er ikke kun et sted for dem med en drøm om at blive fodboldspillere, men også et sted for dem, der blot elsker spillet og ønsker at være en del af et fællesskab. 

Vi ser hvordan fodbolden og fællesskabet i Herlev giver deltagerne en følelse af at være en del af noget større – en følelse der desværre alt for ofte overskygges af samfundets besparelser og manglende støtte.

’Meget mere end fodbold’ danner rammen om klubben og fortæller, hvordan der er fællesskaber for alle. Men er fællesskabet en universel ret?

Der bliver udtalt fra Christiansborg, at det specialiserede socialområde er ’en byrde for resten af samfundet’. Mennesker med et handicap får ikke den nødvendige hjælp de har brug for og ret til.  

Her er jeg glad for, at vi har en klub som B1973 i Herlev. Her kan man komme ned og fornemme følelsen af fællesskab. For om et par dage tager Alpetoppen, en håndfuld andre frivillige og jeg på en træningstur i et sommerhus. Jeg glæder mig så meget og jeg er sikker på, at det både bliver hyggeligt og sjovt. Og glæden ved at give disse mennesker denne oplevelse slår alt. Det er noget, vi kan, fordi vi ikke blot har fået en stor donation fra den lokale virksomhed Arineo, men også fordi der bliver lagt disse frivillige timer. 

Det bliver en oplevelse for vores specialhold, som de måske ikke ellers havde fået. Især ikke hvis der skal spares så meget. Vi ser hvordan fodbolden og fællesskabet i Herlev giver deltagerne en følelse af at være en del af noget større – en følelse der desværre alt for ofte overskygges af samfundets besparelser og manglende støtte. 

For hvad er det, de unge vil ha’? Jeg vil i hvert fald gerne have, at handicapområdet bliver taget seriøst og at disse mennesker får retten til et værdigt liv, med alle de specielle og unikke oplevelser og livserfaringer som de vil have. 

Det er på tide at vi som samfund prioriterer dem højere og stopper de vedvarende besparelser. Kun da kan vi sikre, at alle får muligheden for at leve et liv fyldt med muligheder og værdighed. 

LÆS OGSÅ: Maj måneds Unge Klumme: Den inkluderende folkeskole har fejlet