»Utilfredsstillende«: Hospitalsbyggeri bliver mange millioner dyrere

Med omkring tre års forsinkelse, opsagte kontrakter og dårligt udført byggearbejde ser det ud til, at udvidelsen af Herlev Hospital snart er ved vejs ende. Men også kun næsten, for selvom målstregen kan skimtes, er der stadig udfordringer – store oven i købet, som skal løses. Således fremgår det af den seneste kvartalsrapport (3. kvartal 2020) fra Region Hovedstaden, at anlægsbudgettet på 2,250 milliarder kroner bliver overskredet i sådan en grad, at reserverne ikke slår til.

»Det kan godt være, der bliver tale om en overskridelse på et tocifret millionbeløb, men regionen er også en stor maskine, så det skal vi have afsluttet og også på en ordentlig måde, men jeg står tilbage med en stor utilfredshed med rådgivere og entreprenører og hele processen med, hvad man kan få juridisk medhold i. Det er jo en skandale, at vi skal bøvle med offentlige midler på den måde,« lyder det fra Randi Mondorf (V), der er regionsrådsmedlem i hovedstaden og formand for den politiske følgegruppe, der har med Nyt Hospital Herlev at gøre.

Hun mener, at ansvaret for de mange udfordringer, der har været i byggeprocessen, skal placeres i hænderne på dem, der har stået med opgaven.

»Pilen peger på dårlig kvalitet i udførelsen, dårlig byggeledelse og samarbejde på pladsen, og så peger den på rådgivere, der ikke kan beskrive byggeriet tilstrækkelig kvalificeret,« fastslår hun, der tilføjer, at de nævnte sikker vil mene, at det er politikere som hende selv, der sidder med aben.

Opsagte kontrakter

»Jeg vil godt vedkende mig, at man har måske ikke fra dag ét har haft en topprofessionel byggestyring. Men derfor betaler man mange millioner for professionelle rådgivere og entreprenører, som skal beskrive byggeriet, og så oplever vi gang på gang, at der er dele, der ikke er beskrevet, som man kan bygge det. Det så vi blandt andet med Sterilcentralen i Herlev. Man oplever også entreprenører, som er uenige med hinanden på byggepladsen, en rådgiver, som ikke er realistisk i sine økonomiske vurderinger og i tidsprocessen samt dårlig kvalitet i udførelsen og urealistisk rådgivning,« forklarer formanden, der har siddet i regionsrådet siden 2014 – samme år som det første spadestik til hospitalsudvidelsen i Herlev blev taget.

Hun henviser blandt andet til sagen fra oktober, hvor man valgte at opsige spanske Instalaciones Inabenasa SA´s entreprisekontrakter på VVS, ventilation og el, fordi virksomheden ikke har været i stand til leve op til kontrakternes forpligtigelser og ikke har udført arbejdet til den aftalte tid og kvalitet.

Derudover har der også været problemer med revner i gulvene, hvor regionen har fået medhold i,  at de ikke er lavet som anvist i projektet.

Skærpet tilsyn

Udfordringerne fik i sommeren 2019 Sundheds- og Ældreministeriet til sammen med regionen at igangsætte en uvildig og uddybende gennemgang af projektet.

Den mundede ud i, at ministeriet iværksatte et skærpet tilsyn med byggeprojektet bestående af blandt andet jævnlige møder.

I forhold til de seneste advarselslamper i kvartalsrapporten oplyses det i referatet fra Forretningsudvalget, at de økonomiske udfordringer kan blive endnu større.

’Der er risiko for, at der identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.’

Når i mål

På trods af de nævnte røde lamper er Randi Mondorf (V) dog sikker på, at de nok skal komme i mål.

»Der er fremdrift i byggeriet, og vi kan se en ende på det. Men jeg vil Ikke lægge skjul på, at det har været en lang, sej vej, og der er stadig mange tvister, usikkerheder og forhandlinger, deri også økonomiske udfordringer, som ikke er afklaret på nuværende tidspunkt, så jeg kan ikke sige noget om, hvordan udfaldet bliver. Men i forhold til patienter og personale er det vigtige budskab, at der er fremdrift, og vi kommer i mål,« påpeger hun.

Hun kan ikke sige noget om, hvor stor overskridelsen præcis bliver, og hvor meget de økonomiske reserver dækker over, da det både er fortroligt og endnu ikke er afklaret. Men hun er sikker på, at det ender med en såkaldt bevillingssag til regionsrådet godkendt af Sundhedsministeriet.

»Vi kommer til at putte regionale midler ind i det, og det skal vi have godkendelse fra ministeriet til, og det vil jeg mene, at vi får, for det er de sidste penge, der skal til,« vurderer hun.

Kvaliteten bevares

Foreløbig er planen, at hospitalet herunder Akuthuset og Kvinde-Barn-Centret vil være klar til indvielse 20. juni 2021, og læser man kvartalsrapporten, forventes det, at projektet trods udfordringerne kan realiseres i den planlagte kvalitet. Men altså bare ikke til det afsatte budget.

Ifølge projektdirektør for Nyt Hospital Herlev, Connie Barfod, betyder det:

»At det ikke er sandsynligt, at projektet kan realiseres inden for rammen. Med den planlagte kvalitet forstås, at der ikke er foretaget væsentlige ændringer af vedtaget og udbudt projekt, som forringer kvaliteten eller planlagt klinisk eller teknisk drift,« oplyser hun til Herlev Bladet.

Regionsrådspolitikeren glæder sig da også til den færdige udgave af hospitalet.

»Det ender med at blive rigtig flot, og akutmodtagelsen bliver state of the art, og den kan formentlig redde liv, blandt andet fordi du kan komme så hurtigt fra ambulancen og op til scanning på stuen. Så det bliver smadder godt, men det havde ikke behøvet at koste så meget,« understreger hun, der ikke tror, der fastslår, at det hverken er første eller sidste gang, at et så stort offentligt byggeprojekt kører skævt i processen.

Løsningsmodeller

»Det har været et bøvlet forløb, og det er ikke godt nok,« siger hun og fortsætter:

»At bygge hospitaler er mere komplekst, end jeg tror, nogen entreprenørvirksomheder i DK har erfaringer med,« lyder det.

For hende at se er løsningen flere ting. Blandt andet nye samarbejdsformer med strategiske partnerskaber, hvor man laver aftaler med en gruppe entreprenører og forpligtiger sig på hinanden, og totalentrepriser i stedet for enkelte fagentrepriser.

»Vi vil gerne have, hvis kan få mere fleksible udbudsregler. Hvorfor skal vi tvinges til at samarbejde med en entreprenør, vi har dårlige erfaringer med. Det har vi måtte gøre med NCC på Riget, hvor der var problemer på nordfløjen. De skal nu bygge på Bispebjerg. Vi kan slet ikke nuancere det. Jeg ville ønske, at vi kunne få mere fleksbile udbudsrammer,« fortæller hun med et vink til Christiansborg-politikerne.

Læs mere og se billederne fra hospitalsbyggeriet i Herlev i næste uges Herlev Bladet