Vandramt herlevborger efter ministermøde: ”Fedt vi er på samme bølgelængde“

Det blev til en lille rundtur i kvarteret omkring Kantatevej, hvor Jesper Bloch Boesen bor, da miljøminister Magnus Heunicke (S) mandag sammen med blandt andet HOFOR’s bestyrelsesformand, Susanne Juhl, og Herlevs borgmester besøgte herlevborgeren for at høre mere om hans udfordringer med oversvømmelser, når det regner kraftigt. Besøget tog udgangspunkt i sidste uges udspil fra regeringen om en ny klimatilpasningsplan, som blandt andet vil indføre en lovændring, der skal gøre op med stigende grundvand, der netop er et af de problemer i Musikkvarteret, som giver oversvømmede kældre, haver med mere ved kraftige regnskyl.

Inden besøget var det en spændt Jesper Bloch Boesen. Han sidder også i kvarterets vandfølgegruppe, og selvom han har boet i huset på Kantatevej siden 1995, er det først i de senere år, at han har oplevet problemerne på grund af klimaudviklingen.

»Første gang vi fik meget vand her var i 2007, så 2010, 2011, 2016 og senest 2022, hver gang hvor det var så slemt, at der stod en halv meter vand i kælderen. Når det ikke er slemt har vi måske haft 200 gange med kun fem centimeter,« forklarede han, der så sent som søndag aften igen oplevede, at højtvandslukkeren slog til, fordi det havde regnet lidt, hvilket gjorde, at de ikke kunne bruge deres toilet og haner i fire fem timer.

LÆS OGSÅ: Udspil får blandet modtagelse

»Det er meget lidt fedt. Det er jo klokken 23 om aftenen. Lige pludselig så kan vi høre afløbene gurgle, og så er den gal, så kan vi ikke gå på toilettet, skylle ud eller noget, og hvis vi bruger vand, så modvirker det højtvandslukkeren, som så ikke lukker tæt,« forklarer han og nævner, at det i dag er den enkelte husejers ansvar at komme af med vandet på sin egen grund, men at for eksempel en pumpebrønd kan koste op mod 100.000 kroner.

Så den reelle konsekvens er, at han og familien ikke kan bruge deres kælder til andet end at tørre tøj i. Og selv det koster mange penge i varmeudgifter, fordi kælderen ofte er fugtigt.

»Vi kan fjerne vandet, men det bliver bare ved og ved med at komme igen. Det er en evighedsmaskine,« siger han, der sammen med familien har overvejet at flytte.

Artiklen forsætter under billedet.

Behov for nye, kollektive løsninger

Hvad håber du så at få ud af besøget?

»Jeg håber, at man kan få det ud af det, at det kan blive reguleret, så det ikke er en gene til hverdag, så det er som for fem år siden,« lød det fra Jesper Bloch Boesen, der understregede, at for ham er det værste kloakproblemet, og at vandet stiger op i hjørnerne i kælderen og gennem fugerne, når de ikke ved det.

Efter rundturen kunne miljøministeren da også fortælle, at Jespers historie havde gjort indtryk, og at Herlev er et af de steder, hvor det vil give god mening at sætte ind med de værktøjer, man kan bruge efter en lovændring. Det vil sige pumpe- og drænløsninger.

Problemet har eksisteret i mange år. Hvorfor sætter man ind nu?

»Det skyldes blandt andet et stærkt arbejde fra HOFOR og fra kommunen her og andre, som siger, at vi er nødt til at have en fælles løsning, og det er det, vi kommer med med det her lovforslag. Det gør, at det ikke er den enkelte grundejer, som står med problemet, men vi tager et kollektivt ansvar for at lave et kollektivt dræn,« fortalte ministeren, der understregede, at det ikke kun er Herlev, der har problemet, men omkring 450.000 boliger, som har under én meter til grundvandet dele af året.

det er også kollektivet, der skal være med til at betale. Ligesom man som borger betaler for eksempel vandafgifter, så er det også noget, som vi selv vil skulle betale. Vi kan desværre ikke gøre det gratis

»Grundvandet er altså steget, og derfor er der behov for nye og bedre løsninger. Man kunne sagtens have gjort det efter min opfattelse for 10 år siden, men nu tager vi fat på det her. Det er blevet meget mere presserende, og det bliver det også fremover, for folk skal jo kunne bo her også om 50 og 100 år,« sagde Magnus Heunicke (S).

Lovforslaget tager udgangspunkt i at lave ‘en kollektiv løsning’, hvem skal betale?

»Det er en kollektiv løsning, og det er også kollektivet, der skal være med til at betale. Ligesom man som borger betaler for eksempel vandafgifter, så er det også noget, som vi selv vil skulle betale. Vi kan desværre ikke gøre det gratis, så gør vi det altså kollektivt, og alle vil få gavn af den her kollektive løsning. Jeg er helt overbevist om, at langt de fleste vil synes, det er det rigtige at gøre,« vurderede ministeren.

Artiklen forsætter under billedet.

Vil gerne betale noget

Herlev Bladet spurgte efterfølgende, om herlevborgeren Jesper Bloch Boesen er enig i det. Altså at borgerne også skal være med til at betale.

»Jeg kan godt forstå, at man skal betale ekstra, men det kan være svært at forholde sig til, når man ikke ved, hvor meget det drejer sig om. Jeg synes ikke, at vi skal betale hele regningen, for vi betaler jo meget for vores vandafledning i forvejen, og selvom der kommer en løsning, så er den ikke så vind- og vandtæt, at den holder til det helt store skrald, der kommer,« sagde han, der har hørt, at løsningen bør kunne dække en 10 års hændelse om 100 år, men understregede, at de oversvømmelser, der var sidste år, faktisk var et 100 års fænomen.

»Men jeg vil gerne betale noget, for jeg tror, at uanset hvad vil det blive mindre, end hvis jeg selv skulle til at banke kælderen op, eller hvis jeg skulle have en pumpe, der stod og kørte,« vurderede han, der også er mere fortrøstningsfuld nu, end da ministerbesøget blev planlagt, for det skete faktisk før regeringsudspillet.

jeg vil gerne betale noget, for jeg tror, at uanset hvad vil det blive mindre, end hvis jeg selv skulle til at banke kælderen op

»Det har givet mig et godt indtryk at få besøg, for da det her blev arrangeret, da havde jeg ikke kendskab til planen, så selvfølgelig er det fedt, at vi er på samme bølgelængde, og jeg kan se, at det vi har kæmpet for godt kan trænge ind,« sagde han.

Klimatilpasningsplanen skal behandles i 2. kvartal 2024, hvorefter den kan træde i kraft i 2025. Det vil bero på politiske forhandlinger, høringer fra forsyningsselskaber, kommuner med flere, hvad løsningen på grundvandsproblematikken konkret kommer til at være, og ikke mindst hvor meget den skal koste for den enkelte borger.

HOFOR er i øvrigt allerede i gang med at udbedre oversvømmelserne i Musikkvarteret ved at udvide kloaknettet og lede vandet op ad bakke og over til åen på den anden side af motorvejen. Hvis man kunne kombinere den løsning med drænrør og pumper, ville det også hjælpe på borgernes oversvømmelser, kom det frem på dagens møde.