Regeringsudspil mod højt grundvand får blandet modtagelse

Siden 2018 har Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), arbejdet for at sætte udfordringerne med højtstående grundvand visse steder i Herlev på den ‘store’ politiske dagsorden, fordi det ved store regnskyl skaber oversvømmelser for mange herlevborgere deriblandt dem, der bor i Musikkvarteret. Men med regeringens udspil til en ny klimatilpasningsplan ser det ud til, at der er kommet hul på bylden. Et af planens fem fokusområder er nemlig netop et opgør med det højtstående grundvand. Det fremgår af udspillet:

Regeringen vil som noget nyt også give kommunen myndighedsansvaret for håndtering af højtstående grundvand og gøre det muligt for spildevandsselskaberne at lave kollektive løsninger i områder, hvor det kan betale sig for samfundet. Det er en løsning, som både kommuner og spildevandsselskaber har efterlyst, og som vil være en hjælp til udsatte grundejere.

»Jeg er meget tilfreds. Det er fem år siden, at jeg første gang sammen med min kollega fra Høje-Taastrup havde møde med forsyningsministeren, og jeg har lige siden været i kontakt med skiftende regeringer og med KL og har presset på, for at vi kollektivt kan hjælpe de husejere og almene boligselskaber, som er under hårdt pres. At det nu er lykkedes for denne regering at tage det med i sit udspil gør, at vi nu kan tro på, at vi kan løse udfordringerne,« lyder det fra Herlevs borgmester.

Klimatilpasningsplanen, der skal løbe fra 2024 til 2027, foreslås finansieret med en pulje på 1,3 milliarder kroner, hvoraf grundvandsproblematikken får de 16,2 millioner kroner. Størstedelen af puljen skal nemlig gå til beskyttelse af vestkysten. Det fremgår af udspillet, at der i dag er cirka 450.000 boliger, som har under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året.

Herlev får gavn af udspil

Hvor højt tror du Herlev er prioriteret på listen over steder, der får deres udfordringer løst?

»Det er et spørgsmål om, hvor store initiativer, man sætter i gang, men i Herlev, hvor der er mange tæt beboede områder, påvirker det rigtig mange mennesker, så det er min forventning er, at vi her og nu kan sætte skub i de initiativer, som vi har udviklet i samarbejde med HOFOR,« lyder det fra borgmesteren, der dog ikke kan sige, hvornår lovforslaget forventes behandlet og vedtaget.

»Vi vil selvfølgelig nu, når regeringens forslag bliver vedtaget, gå i gang med at få speedet op på processen. Lovgivning har indtil nu overladt ejendomsejerne til sig selv, og de har brugt mange penge på at forsøge at klimasikre deres boliger, men det er en kamp mod overmagten (vejrguderne). Særligt i Musikkvarteret, der fungerer som en gryde, hvor alt vand samler sig, har det været svært at løse udfordringerne,« forklarer Thomas Gyldal Petersen, der mener, at det først og fremmest handler om at få vandet væk, og regnvandet kanaliseret andre steder hen end i kloakken, hvor det løber over, når der er pres på.

»Nogle af de løsningsforslag, som HOFOR har skabt, er for eksempel forslag til at lede vandet ud i åsystemer og etablere grøftelignende foranstaltninger, hvor der historisk har været vandveje i området,« fortæller han, der heller ikke vil afvise, at der kan blive tale om at pumpe vandet væk, som man tidligere har gjort, men det vil tiden vise.

Skepsis over for grundvandssænkning

Netop det med at pumpe grundvandsspejlet lavere er Heidi Svejgaard betænkelig ved. Hun har boet i Musikkvarteret i mange år og har sammen med naboer tidligere givet udtryk for de massive vandproblemer i Musikkvarteret ved kraftige regnskyl.

LÆS OGSÅ: Dråben er nået for vandplagede husejere

»Jeg har en stor bekymring for, hvis man begynder at sænke grundvandet. Det har man gjort tidligere, hvor flere af vores træer gik ud, fordi rødderne ikke kunne nå vandet længere. Der kan også være risiko for store sætningsskader på husene,« siger hun og opfordrer til, at man tænker sig grundigt om, før man begynder at pumpe.

»Hvis man vil sikre, at det ikke stiger mere end i dag, så kan man godt begynde at arbejde med det, men hvis man vil sænke det til et tidligere niveau, så vil jeg være bekymret,« påpeger hun, der tror mere på den løsning, som HOFOR, Herlev Kommune og nogle borgere har arbejdet på i et par år i en følgegruppe, hun selv sidder med i.

vi skal acceptere, at der stadig kan stå vand ved kraftige regnskyl, men det er rigtig fint, at der bliver gjort noget

Løsningen handler blandt andet om at udvide kloakkapaciteten ved at lave et bassin med en pumpe over til det eksisterende og større bassin i Kagsmosen. Derudover arbejder man ifølge hende med udskiftninger af ledningsnettet og få rettet koblinger ud fra de nuværende 90 graders til vinkler, som giver et bedre flow i ledningerne.

LÆS OGSÅ: Oversvømmelser i Musikkvarteret – sådan løses de

»Den løsning kommer ikke til at afhjælpe problemerne fuldstændigt, så vi skal acceptere, at der stadig kan stå vand ved kraftige regnskyl. Det er vi selvfølgelig trætte af, men det er rigtig fint, at der bliver gjort noget, og jeg synes, at de laver en fin inddragelse af os som beboere,« vurderer Heidi Svejgaard, der har fået oplyst, at man er i gang med at projektere kloakudbedringerne og formentlig kan gå i jorden til næste år.

Om den nye klimatilpasningsplan kommer til at påvirke følgegruppens arbejde, ved hun ikke, men det vil hun ikke håbe.

»Jeg ville blive fælt skuffet, hvis en grundvandssænkning skulle afløse vores projekt,« siger hun.

Vil se på smarte løsninger

Brian Hansen, direktør for Vand og Spildevand i HOFOR, vil endnu ikke gisne om de to løsningsmodellers fremtid, altså kloakudbedringen og grundvandssænkningen, men han siger:

»Vi vil nødigt forsinke det projekt, som er i gang, men vi vil også se på, om man kan lave nogle smarte løsninger ved at løse to problemer på én gang. Der er jo ingen grund til at grave op to gange,« lyder det.

Ifølge ham er løsningen med kloakudbedringerne god, men ikke en garanti.

»Den vil ikke kunne være en garanti for, at der aldrig kommer oversvømmelser, men der skal væsentligt  større regnskyl til end tilfældet er i dag,« siger han, der gerne vil garantere, at løsningen forbedrer forholdene væsentligt.

Vil klimatilpasningsplanen så gøre forholdene endnu bedre eller?

»Det er en løsning, der vil hjælpe nogle borgere yderligere. Når det regner meget, løber regnvandet fra tage, fliser og så videre og ned i kloakkerne, som risikerer at løbe over. Men der er også noget, som løber ud på græsset og siver ned til grundvandet, som så stiger. Det er derfor, at nogle borgere blandt andet kan opleve, at det kan være svært at holde kælderen tør,« forklarer direktøren.

Den vil ikke kunne være en garanti for, at der aldrig kommer oversvømmelser, men der skal væsentligt  større regnskyl til end tilfældet er i dag

Han uddyber, at løsningen derfor kan være at lave boringer og prøve at pumpe noget af vandet væk samt lægge dræn ud ved vejen. Og det er lige præcis den slags muligheder, som regeringens udspil åbner for, påpeger han.

»Det eneste vi må i dag er at håndtere det regnvand, der løber ned i kloakkerne. De nye muligheder fremadrettet bliver udspillet vedtaget er at dræne den generelle grundvandsstand,« forklarer han.

En borger er nervøs for, at den løsning kan give sætningsskader på huse og gå ud over vegetationen i haverne?

»Det er klart, at det skal undersøges grundigt, ligesom når man for eksempel laver store anlægsprojekter, hvor der er behov for en grundvandssænkning. Dér er man ekstremt opmærksom på konsekvenserne for de omkringliggende huse, og her skal det også undersøges, om der vil være en risiko,« understreger Brian Hansen.