165 nysmittede: Sådan fordeler smitten sig
Med 165 nysmittede svarende til 570 per 100.000 indbyggere er Herlev atter den hårdest ramte kommune. Smitten fordeler sig på alle aldersgrupper, men to stikker ud.
På dagen, hvor en delvis nedlukning gældende fra onsdag blev præsenteret, er Herlev den hårdest ramte kommune, når det kommer til coronasmitte. 165 registrerede smittede har Herlev haft den seneste uge, hvilket svarer til 570 per 100.000 indbyggere, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.
I den periode er 3525 blevet testet, hvilket betyder, at 4,7 procent af testene er kommet tilbage positive.
Læs også: Gyldal om den delvise nedlukning
Sådan fordeler smitten sig
Smitten fordeler sig på alle aldersgrupper, men to aldersgrupper stikker lidt ud. De unge mellem 10 og 29 år udgør cirka 25 procent, mens de 40-49 årige udgør cirka 17 procent.
Læs også: Kø til testcenter for unge
På landsplan er det også de 10-19 årige, som udgør den største smitte med knap 21 procent efterfulgt af de 20-29 årige, som udgør knap 20 procent af smitten den seneste uge.
Der er lukket for kommentarer