21-årig ville indsmugle 7,3 kilo hash
En ung herlevborger skal i fængsel for forsøg på indsmugling af hash fra Spanien.
Return to sender.
Pakken med 7,3 kilo hash, som en 21-årig herlevborger skulle modtage fra Spanien, nåede aldrig frem takket være det danske toldvæsen.
LÆS OGSÅ: Nye tilsynsrapporter for dine børns daginstitutioner
Det betød, at politiet hurtigt kunne spore sig frem til modtageren i Herlev og anholde vedkommende 28. september 2022 klokken 19.15. Her fandt man også 21,52 gram hash til videresalg og 36.600 kroner i kontanter for salg af mindst 450 gram hash i storkøbenhavns-området. Det fremgår af et anklageskrift fra Københavns Vestegns Politi.
Skal i fængsel
For nylig var sagen så for Retten i Glostrup, hvor den 21-årige mand fra Herlev blev idømt ét år og tre måneders fængsel – hvoraf de ni måneder blev gjort betinget.
Det oplyser anklagemyndigheden på Twitter.
Straffen er udmålt som en kombineret tillægs- og fællesstraf med to andre tidligere afsagte domme. Den 21-årige modtog dommen.
Hash’en blev konfiskeret, ligesom 36.600 kr, som blev fundet på den dømtes bopæl, og som stammede fra salg af hash, også blev konfiskeret. Straffen er udmålt som en kombineret tillægs- og fællesstraf med to andre tidligere afsagte domme. Den 21-årige modtog dommen #anklager
— Vestegnens anklagere (@VestegnAnklager) May 3, 2023
Der er lukket for kommentarer