Afgørende kendelse i Louise-sag: Landsretten har talt

Det er aldrig sket før i dansk retshistorie, at en anklagemyndighed bevidst har indsat og benyttet sig af en politiagents hemmelige optagelser fra et fængsel for at få en indsat dømt. Derfor er det et stykke retshistorie, som Østre Landsret i dag mandag skulle tage endeligt stilling til, efter at Retten i Glostrup i sommer tillod brug af det fleste af optagelserne i Louise-sagen fra Herlev.

Af en pressemeddelelse fremgår, at Østre Landsret tillader, at anklagemyndigheden som bevis i sagen om drabet i Elverparken kan bruge blandt andet ALLE lyd- OG videooptagelser foretaget af en infiltrator indsat i samme fængsel som tiltalte.

Det betyder, at Østre Landsret går skridtet videre end byretten i Glostrup, som ikke tillod alle optagelser.

LÆS OGSÅ: Byrettens kendelse – kommer anklager imøde

Specialanklager Bo Bjerregaard udtaler i den forbindelse i en pressemeddelelse:

»Anklagemyndigheden har under hele forløbet vurderet, at infiltratorens optagelser kunne bruges som bevis – og med dagens kendelse, er det fastslået, at den vurdering er Østre Landsret enig i. Jeg ser frem til, at vi nu kan komme videre med sagen.«

Begrundelsen følger her:

Landsretten har tilsluttet sig Retten i Glostrups afgørelse vedrørende de beviser, som byretten havde tilladt, men har yderligere givet anklagemyn­digheden lov til at bruge optagelserne fra de tre samtaler, som byretten havde afskåret som bevis. Landsretten har fundet, at der er enkelte elementer i sam­talerne, hvor infiltratorens ageren isoleret set antager karakter af en afhøring, og at der derved foreligger en tilsidesættelse af retten til ikke at udtale sig og af forbuddet mod selvinkriminering.Ved vurderingen af, om sådanne beviser alligevel kan til­lades ført, skal der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis lægges vægt på, om forsvarets rettigheder er respekteret, på bevisets værdi og på bevisets betydning for afgørelsen, herunder om beviset er eneste eller afgør­ende bevis i sagen. Der skal endvidere foretages en afvejning mellem det offentliges interesse i efterforskning og strafforfølgning af forbrydelser og anklagedes interesse i, at beviser tilvejebringes på en lovlig måde. Der skal endelig tages hensyn til karakteren af konventionskrænkelsen.Landsretten har efter en samlet vurdering af disse hensyn fundet, at retspleje­lovens regler og Den Europæiske Men­neskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, ikke er til hinder for brugen af de omhandlede lydoptagelser som bevis, og landsretten har derfor tilladt, at samtlige optagelser bruges som bevis i sagen.

Sagen kort

32-årige Louise Borglit blev myrdet under en gåtur med søsterens hund i Elverparken i Herlev 4. november 2016. I maj i år begyndte retssagen mod en i dag 30-årig tiltalt, som i forvejen sad fængslet for blandt andet et drabsforsøg mod en ekskæreste. Der er ikke fundet væsentlige tekniske beviser i sagen, så anklagemyndigheden fra Københavns Vestegns Politi har for første gang i dansk retshistorie brugt aflyttede samtaler fra en politiagent indsat i samme fængsel som den tiltalte. Derfor har det lige fra sagens start været et spørgsmål om, hvorvidt man må bruge sådan en praksis i Danmark, eller om den indsattes og agentens samtaler, som forsvareren slår på, har karakter af afhøringer uden at den indsatte selv ved, at han bliver afhørt.

Det tog Retten i Glostrup stilling til, da man 30. juni tillod brug af de fleste lydoptagelser. Med Østre Landsrets kendelse er alle optagelser nu blevet tilladt, hvilket altså kommer anklageren tilgode.

De næste retsmøder er efter planen 27. september til proceduren og 10. oktober til afklaring af skyldsspørgsmålet og dom.