Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Borgerforslag: Ensret vejen ved biblioteket

Jytte Amundsen oplever færdslen ved biblioteket meget kaotisk, og mener, at det kan afhjælpes ved ensretning.

Det tredje borgerforslag i Herlev Kommune ligger klar til, at borgere nu kan støtte op om det. Det er Jytte Amundsen, som foreslår, at vejen uden om Herlev Bibliotek bliver ensrettet, som man kun kan køre ud på Herlev Bygade fra den ene afkørsel og kun ind fra den anden afkørsel.

»Der er et vildt kaos i dag, jeg fatter ikke, at der ikke er sket noget endnu,« siger hun og peger på, at biler kommer susende rundt om biblioteket fra både højre og venstre, og ud og ind af de samme indkørsler, samtidig med der også er cykler, gående, små børn og barnevogne.

»Trafikken er enorm voldsom, jeg tror, at en ensretning ville gøre rigtig meget og lette risikoen,« siger hun.

Ikke realistisk

Vejen uden om Herlev Biblioteket fungerer både som passage til parkeringspladser, men er også forbindelsesvej mellem Herlev Bygade og Højbjerg Vænge, som fører mod Vindebyvej.

Men hvorfor har du ikke foreslået at sætte en bom op, så det ikke længere var en forbindelsesvej?

»Det tror jeg ikke ville være realistisk,« siger hun, da hun mener, at det er central færdselsåre, at biler kan komme den vej.

300 skal skrive under

Nu har Jytte Amundsen stillet borgerforslag, og hvis det får opbakning fra mindst 300 Herlev-borgere inden for et år, skal det behandles i kommunalbestyrelsen. Hidtil er et forslag nået så langt, nemlig forslaget om en mindeallé for Louise Borglit, der på tragisk vis på dræbt i Elverparken i november 2016. Dette forslag var til indledende behandling på kommunalbestyrelsesmødet i marts.

Siden hen er er der også fremsat et andet borgerforslag, nemlig om at forbyde parkering på vejene uden om Hjortegården.

Jytte Amundsen har på sin vis fortrudt, at hun har stillet forslaget om ensret som borgerforslag, da det er en lang proces at vente på, at folk skriver under. Hun kunne også have kontaktet forvaltningen eller politikerne direkte, så det måske kunne gå hurtigere, konstaterer hun. Men nu er det der, og hun håber på opbakning fra andre borgere.

Du kan finde borgerforslaget her.

LÆS OGSÅ: Da kommunalbestyrelsen drøfter det første borgerforslag, som blev behandlet i kommunalbestyrelsen.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!