Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Perronen skal flyttes, men hvad med den hvide bygning?

I forbindelse med letbanestoppet på ringvejsbroen skal perronen ved Herlev Station flyttes tættere på broen, men hvad så med den hvide bygning?

For nylig oplyste BaneDanmark til Herlev Bladet, at perronen ved Herlev Station skal flyttes tættere på det kommende letbanestop på ringvejsbroen – det sker forventeligt til efteråret 2026. Men hvad så med den hvide ‘perronbygning’, der står midt mellem de to skinnenet?

Med rødt er markeret den hvide perronbygning, der er bygget parallelt med den gamle station. Kilde: Google Maps.

Herlev Bladet har spurgt BaneDanmark, som driver skinnenettet, og her oplyser man i et skriftligt svar følgende:

‘Bygningen på den eksisterende perron, som du har markeret med rødt på illustrationen, vil blive revet ned. Selve stationsbygningen bliver naturligvis stående,’ lyder det.

LÆS MERE om Herlev Station, som er fra 1879 og tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912). Han anvendte de samme tegninger til stationerne i Måløv, Veksø og Ølstykke.

Herlev Bladet har forsøgt at finde ud af, hvornår den hvide bygning er fra, men uden held. Dog fremgår det af en ældre video fra Det Danske Filminstitut fra 1949, hvor S-toget kom til Herlev, at bygningen dengang stod der.

Det vides pt. ikke, hvordan den nye perron kommer til at se ud.

Screendump fra film fra Herlev Station. Bemærk den hvide bygning til venstre og stationsbygningen fra 1879 til højre. Kilde: Det Danske Filminstitut.
Den hvide perronbygning har huset flere butikker gennem tiden og skiller sig ud med sine vinduesglas i flere forskellige farver. Arkivfoto: Henrik Lüthcke.
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!