Bygherre gav en undskyldning til rejsegilde
I tirsdags var der rejsegilde for det omdiskuterede byggeri på Frimærket. Her var mødt en del naboer og interessenter op, som fik en undskyldning af bygherren.
Naboerne til Frimærket har haft det svært med byggeriet på Frimærket. Etableringen af en omstridt skurby på Hyrdindestien, arbejde om morgenen uden for det tilladte tidsrum og tung trafik på vej med børn (Rødhættevej) har været deres anke.
Naboernes klager fandt vej til kommunen, der efterfølgende bad bygherren, ELF Development, om at stramme op.
LÆS OGSÅ: Frimærket-føljetonen: Fra naboklager til dialog.
Direktøren for ELF Development, Ludvig Find, indledte derfor i sin tale til rejsegildet for Frimærket med at undskylde over for naboerne:
»Først vil jeg gerne starte med at sige, at der i det her ret komplekse projekt, der har der været udfordringer både i forhold til vores håndtering af naboer og i forhold til skurbyen. Vi har ikke haft fokus nok på de interessenter, der skal tages hensyn til i processen omkring byggeriet. Det er mit ansvar, og det vil jeg gerne starte med at beklage,« sagde Ludvig Find.
Læs mere og få reaktionerne fra rejsegildet i næste uges avis af Herlev Bladet.
Der er lukket for kommentarer