Danske Medier: Uforståeligt at nogle kommuner i 2022 ikke tillader journalister at filme kommunalbestyrelsesmøder
Direktør i brancheorganisationen Danske Medier, Mads Brandstrup, opfordrer de kommuner som for eksempel Herlev, der endnu ikke har tilladt journalister at optage kommunalbestyrelsesmøder til at få det tilladt. Der er i 2022 ingen argumenter for ikke at gøre det, mener han. Derudover vil han også inddrage indenrigsministeren.
I Folketinget må man må gerne filme, så hvorfor ikke i en kommunalbestyrelsessal? Mads Brandstrup, der er direktør i brancheorganisationen Danske Medier, der varetager knap 300 medievirksomheder, har svært ved at forstå, hvorfor nogle kommuner som Herlev ikke vil tillade journalister at filme eller tage billeder fra kommunalbestyrelsesmøderne.
Ifølge en højesteretsdom fra 1972 er det nemlig op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme. Dengang fik en journalist afslag på at optage et møde med sin kassettebåndoptager, så måske det er på tide med en opgradering af reglerne, vurderer Mads Brandstrup.
De argumenter, der er for ikke at tillade, at medier kan filme og lave lydoptagelser, er antikverede efter vores opfattelse
»Dét at gøre møderne tilgængelige på film er helt basalt, og det kan virke uforståeligt, at vi skriver 2022 og ikke alle kommuner tillader det. Vores appel til de kommuner, som ikke gør det, er, at få det nu tilladt. Der er ikke gode argumenter for ikke at gøre det,« understreger direktøren og tilføjer:
LÆS reglerne for journalister i Folketinget
»De argumenter, der er for ikke at tillade, at medier kan filme og lave lydoptagelser, er antikverede efter vores opfattelse. Det er på kommunalbestyrelsesmøderne, at den politiske behandling af en sag finder sted, og det har borgerne en ret til at vide og høre, hvad der sker. Og når Folketinget kan finde ud af at få det til at fungere, så bør den enkelte kommunalbestyrelse i Danmark ikke have noget problem,« påpeger han.
LÆS OGSÅ: Hvorfor skal politikerne bestemme, hvilke redskaber journalisterne må bruge?
I offentlighedens interesse
Han uddyber, at kommunalbestyrelsessalen er et offentligt rum – igen på linje med Folketingssalen, hvor man gerne må filme.
»Derfor synes jeg grundlæggende, at det samme burde gælde i kommunalbestyrelsessalen. Det er også et offentligt rum, og så må man leve med, at man måske bliver filmet bagfra. Skulle det være det største problem, så lever man nok også med det,« siger han og henviser til de mange optagelser, der findes fra Folketingssalen, hvor politikere bliver filmet, mens de laver alt muligt andet som for eksempel at tjekke mobiltelefonen i stedet for at høre, hvad taleren siger.
LÆS OGSÅ: Danske Medier vil have minister til at lovgive
Den tidligere indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, gav i 2019 Danske Medier afslag på at få indført en ret til, at filme og lydoptage kommunalbestyrelsesmøderne blandt andet med henvisning til, at der ville være en risiko for at ødelægge den frie og spontane debat til møderne. Men det argument kan Mads Brandstrup ikke følge.
må det være på sin plads, at resten af landets kommunalbestyrelser følger trop og kommer ind i det moderne demokratis tidsalder
»Der ligger jo i det argument, at der til møderne vil være debatter, som ikke tåler at komme til offentlighedens kendskab, og det er mærkeligt. Det er klart, at der i enhver politisk organisation vil være forhandlinger, som er fortrolige. Det gælder i Folketinget og i kommunalbestyrelsen, at når man forhandler budget, så skal der være rum til, at man kan sidde bag lukkede døre, men selve hovedgerningen, som er kommunalbestyrelsesmødet, dér hvor borgernes sager bliver behandlet, dér må man insistere på, at det er et offentligt rum. Det lever 2/3 af landets kommunalbestyrelser fint med, og så synes jeg, må det være på sin plads, at resten af landets kommunalbestyrelser følger trop og kommer ind i det moderne demokratis tidsalder,« siger direktøren.
Håber på ministerens opbakning
I første omgang håber Mads Brandstrup, at de resterende kommuner som Herlev, hvor journalister indtil videre ikke må filme fra kommunalbestyrelsessalen, tager Danske Mediers appel til sig.
»Hvis det så viser sig af uransagelige årsager, at de ikke vil, så kunne vi godt gå den anden vej og arbejde for, at det bliver en ret. Det er klart, at det ultimative greb er at indføre en lovfæstet ret, men det bedste kunne være, at indenrigsministeren er enig i det her og fik rettet en appel til kommunerne om at få rettet op,« vurderer han, der er overrasket over, at man i 2022 ikke er kommet videre.
Det er klart, at det ultimative greb er at indføre en lovfæstet ret, men det bedste kunne være, at indenrigsministeren er enig i det
»Vi havde troet, at der var en større bevægelse for det her, men også på baggrund af jeres henvendelse retter vi nu kontakt til indenrigsministeren og følger op, at det stadig er et problem,« fortæller han.
Hvorfor ikke bare kræve, at det bliver lovfæstet med det samme?
»Nu retter vi en appel til ministeren om at få set på det her, så må han se på, hvilket instrument der er nødvendigt for at få løst problemet, men der er ikke nogle instrumenter, som vi på forhånd afviser,« understreger direktøren, der regner med snarest efter påske at sætte sagen på dagsordenen.
Der er lukket for kommentarer