Kommentar: Hvorfor skal politikerne bestemme hvilke værktøjer journalister må bruge?
Herlev Bladet må ikke tage billeder og lave video til kommunalbestyrelsesmøderne til trods for, at det ville gøre det muligt at formidle de folkevalgtes hårde arbejde til en bredere og yngre målgruppe. Men politikerne vil bestemme, hvilke redskaber journalisterne bruger.
Hver den anden onsdag i måneden mødes Herlevs 19 lokale politikere i kommunalbestyrelsessalen ved Herlev Rådhus.
De er alle sammen valgt af Herlevs borgere og samles for at træffe beslutninger, der er altafgørende for herlevborgernes liv. Det er beslutninger om bygningen af daginstitutioner, penge til pleje af de ældre, beslutninger om grønne områder og alt det midt i mellem. Fælles for alle beslutninger er, at de ikke er ligegyldige.
Derfor sender Herlev Bladet også en journalist (for det meste denne kommentars forfatter) for at dække mødet og formidle de historier, vi finder relevante ud fra almindelige journalistiske kriterier.
Til en god artikel om den er digital eller på papir hører et billede. Gerne et nyt billede taget i den situation, vi beskriver. Men dem må vi ikke tage.
Eller det vil sige: Vi må gerne bede om tilladelse til at medbringe en fotograf. Den tilladelse skal gå via forvaltningen til kommunalbestyrelsen, som så skal tage stilling til, om vi på et givet møde må tage billeder. Får vi grønt lys fra politikerne, kan vores fotograf så tage billeder.
Men vores journalist må ikke tage sin telefon frem, tage et billede, bringe det for eksempel på Facebook med en beskrivelse af, hvad de folkevalgte debatterer.
Journalisten må heller ikke lave et videoklip fra en god debat og bringe det på heleherlev.dk.
Journalisten må heller ikke tage et billede til Instagram fra et møde, der trak ud til klokken midnat med en beskrivelse af, at de lokale politikere har knoklet i demokratiets tjeneste.
LÆS OGSÅ: Danske Medier: Uforståeligt at kommuner ikke tillader journalister at filme
Nej, nej, nej det må vi ikke
I den nutidige medievirkelighed er telefonen et mindst lige så vigtigt redskab som kuglepennen og computeren. Men vi må ikke bruge den. Det har politikerne bestemt.
Og det er tankevækkende at de fleste politikere adspurgt mener, at det er så helt uhyre vigtigt at få de unge til at interessere sig for lokalpolitik. I øvrigt et mål vi som lokalt medie i den grad deler.
Men politikerne vil ikke give tilladelse til, at journalisterne må tage de billeder og lave de videoer, der er helt nødvendige, hvis vi skal formidle til de platforme, hvor de unge typisk får deres informationer.
Lige nu er vores muligheder for at dække kommunalbestyrelsesmøderne at lave historier ledsaget af mere eller mindre støvede arkivbilleder. Vi ved med vores professionalisme, at det er den sikre vej, hvis man vil være helt sikker på, at meget få læser artiklen.
Er det politikernes formål? Næppe.
Så hvad det er, der gør, at de i 2022 mener, at de skal blande sig i, hvilke redskaber journalisterne hiver op af den journalistiske værktøjskasse er en gåde.
Fy, fy skamme
Vi har på Herlev Bladet af flere omgange og via flere kanaler bedt om at få den praksis ændret.
Senest spurgte vi forvaltningen om mulighederne for at ændre den praksis, så vi kan bruge hele værktøjkassen. Vi spurgte i november 2021 og fik (efter at have rykket et par gange) et svar i slutningen af marts 2022, der ganske kortfattet afslog at ændre noget som helst. En begrundelse var der ikke.
Siden har vi så rykket for en begrundelse og fået et svar, vi har fået før, der blandt andet går på, at alle medlemmer skal fotograferes på lige vilkår.
Kommune-tv er ikke svaret
Vi har tidligere hørt argumentet fra politikerne, om at de er bange for, at de bliver filmet bagfra. At de ikke fremstår, som de gerne vil fremstå.
Det er forfængelighedsargumenter, der næsten kunne give én en tanke om, at politikerne går mere op i deres fremtoning end at få formidlet, hvad de kæmper for, hvordan de arbejder, og hvad de beslutter.
Bliver det vi laver fra møderne perfekt? Helt sikkert ikke hver gang. Er det politikerne foretager sig på de møder perfekt? Nej, da heldigvis ikke, de er jo mennesker – lidt ligesom journalister er det til trods for, at vi ved af erfaring, at folk kan komme i tvivl.
Vi har også hørt argumenter om, at nu kommer der jo snart ’kommune-tv’ til Herlev. Så vil kommunen for skattekroner lave deres egen kanal, hvor de kan sende kommunalbestyrelsesmøderne. Det er fint. Men det er ikke formidling.
Og det har intet med vores ønske at gøre. Pressen er én ting. Kommunens egne informationskanaler noget ganske andet.
Kommunalbestyrelsesmøderne er en alvorlig sag, så selvfølgelig skal pressen ikke begynde at kravle i gardinerne for at få den bedste video. Der skal være ro og respekt om politikernes arbejde.
Det kunne være fint, hvis der kunne være det samme om pressens.
Denne overskrift er forbudt
At vi ikke må bruge telefonen svarer til, at de forbød os at lave overskrifter på artiklerne. Overskriften er også et redskab – og et nyttigt et af slagsen.
Gjorde de det, ville der blive råbt højt om pressefrihed og censur.
Så hvad skal vi så kalde det, når det handler om, at politikerne skal frigive de redskaber i form af billeder og video, som vi som journalister skal bruge for at nå så bred en målgruppe som muligt? For at passe vores arbejde?
Hvad vi end vælger at kalde det, så skal det holde op.
Det er ikke politikerne, der skal bestemme, hvor langt vi kan nå ud med vores formidling, og hvordan den formidling er. Og det burde af åbenlyse årsager heller ikke være i deres interesse.
LÆS OGSÅ: Herlev-digter vil gerne provokere
Der er lukket for kommentarer