Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Debat: Elevatorproblemer på Herlev Station

Debatindlæg fra: Annie Lykke, Tvedvangen 16  

I det sidste år eller mere, har elevatorerne på Herlev Station været ude af drift i længere perioder mange gange, og jeg har jævnligt talt med DSB-Chefen Lars Gøtke om problematikken med lovning om, at det snart kom i orden, men at man afventede reservedele.

21.07.23 kom jeg hjem fra rejse i udlandet og videre til Herlev Station. Forinden havde jeg checket på internettet, at Herlev Station IKKE var på listen ”Ude Af Drift”. Desværre var det tilfældet med begge elevatorer og også skiltet på dem begge, hvilket jeg tænkte måtte være en fejl, og derfor forsøgte at benytte elevatorerne. 

For os gangbesværede er det problematisk at komme fra toget og videre. 

Som Herlevborger har jeg nu behov for handling fra Herlev Kommune, og at de retter henvendelse til ansvarlige underdirektør Lars Gøtke, DSB Ejendomme, som flere gange har givet positive svar om snarlig løsning. 

Det er ikke attraktivt at bo i en kommune, hvor logistik og togtransport IKKE fungerer, og hvor borgerne ser sig nødsaget til at vælge en anden togstation.

Det er ikke attraktivt at bo i en kommune, hvor logistik og togtransport IKKE fungerer.

Svar: Elevator virker igen-igen

Svar fra: Underdirektør Lars Gøtke, DSB Ejendomme

Jeg skal være den første til at beklage, når der er uorden på vores elevator til perronen på Herlev Station. 

Det er kun et par uger siden, at vi fik den repareret sidst. Og nu har den været ramt igen af en fejl, der desværre først blev indrapporteret efter, at Annie Lykke havde indledt sin tur i fredags, den 21. juli.

Heldigvis var det denne gang en mindre fejl, der er rettet, så elevatoren er i gang igen. 

Vi opdaterer som udgangspunkt information om elevatorer, der er ude af drift hurtigst muligt, så de rejsende med behov for elevator kan orientere sig.

Generelt så bliver elevatorerne rundt om på stationerne flittigt benyttet. Desværre oplever vi med jævne mellemrum, at de bliver udsat for hærværk og en lidt hårdhændet behandling. 

Men uanset årsagen til, at en elevator ikke virker, så prioriterer vi arbejdet højt med at få udbedret fejlene, så hurtigt som muligt. Som vores verden ser ud lige nu, så oplever vi og vores leverandører store udfordringer med at skaffe de nødvendige reservedele til arbejdet. Derfor kan kunder indimellem opleve, at det kan tage noget tid, før en elevator kommer i drift igen, hvis den er gået i stykker.

Det var ikke tilfældet denne gang, så vores leverandør har udbedret fejlen, så elevatoren er tilbage i arbejde igen.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!